Ehlers og Winnipeg tager første sejr i slutspillet af NHL

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Ehlers og Winnipeg tager første sejr i slutspillet af NHL
Nikolaj Ehlers har spillet i Winnipeg Jets i hele sin NHL-karriere.
Nikolaj Ehlers har spillet i Winnipeg Jets i hele sin NHL-karriere.Profimedia
Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers og hans hold, Winnipeg Jets, har vundet over Colorado Avalanche i den første kamp af første runde af slutspillet i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Winnipeg Jets endte med en 7-6-sejr over Colorado Avalanche, der langt hen ad vejen så overbevisende ud.

Først sent i tredje periode gjorde Colorado Avalanche det til 5-7 og så 6-7 med 30 sekunder tilbage på uret.

Winnipeg Jets nåede dog til buzzeren uden at slippe føringen og kan altså kalde sig vindere af den først kamp i runden.

Nikolaj Ehlers var ikke direkte involveret i nogen af målene, hverken med sidste, næstsidste eller tredjesidste stav på pucken.

Runderne i NHL-slutspillet spilles i et bedst-ud-af-syv-format.

Det betyder, at ottendedelsfinalen mellem Colorado og Winnipeg vindes af det første hold, der når til fire indbyrdes sejre. I det regnskab står der efter sejren til Winnipeg Jets 1-0 til holdet.

Næste kamp i runden er natten til lørdag.

Winnipeg Jets har aldrig vundet slutspillet i NHL før. Det har til gengæld Colorado Avalanche, som har vundet trofæet tre gange før - senest i 2022.