Jimmy Bøjgaard om ledig kaptajnrolle på landsholdet: Jesper Jensen Aabo er min favorit

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Jimmy Bøjgaard om ledig kaptajnrolle på landsholdet: Jesper Jensen Aabo er min favorit
Jimmy Bøjgaard om ledig kaptajnrolle på landsholdet: Jesper Jensen Aabo er min favorit
Jimmy Bøjgaard om ledig kaptajnrolle på landsholdet: Jesper Jensen Aabo er min favoritProfimedia
Den mangeårige ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard siger til Flashscore, at den stærke danske back er det oplagte valg til at overtage kaptajn-tjansen fra Peter Regin.

“Han har været kaptajn før, når Regin ikke har været der og Heinz Ehlers ved hvad han får med ham”, siger Bøjgaard men udelukker ikke at spillere som Markus Lauridsen og Morten Poulsen også kunne være kandidater.

“Uanset hvem der bliver valgt, så skal ledergruppen nok sørge for at savnet af Regin bliver opvejet”.

Det danske landshold står overfor at skulle udnævne en ny kaptajn, efter at den tidligere, Peter Regin, annoncerede sit øjeblikkelige karrierestop i tirsdags.

31-årige Jesper Jensen Aabo har i denne sæson spillet i Østrig for Klagenfurt, der nåede frem til semifinalen i ICE Hockey League.

Det blev til 41 kampe og 17 points i sæsonen for Aabo i Klagenfurt.

Karrierestoppet for Regin giver store udfordringer på centerpositionen på landsholdet. Her ser Bøjgaard følgende kandidater og medgiver at man kan komme til at skulle omskole en wing til center.

“Dem jeg ser er Christian Wejse og Mikkel Aagaard som de to topcentere. Oscar Møllgaard kunne også meget vel få muligheden og så skal der finde en fjerdecenter til det hårde arbejde”.

Aagaard er normalt wing, men kan også spille center og Møllgaard er trods sine 17 år fast mand i SHL-klubben HV 71.

Jimmy Bøjgaard nævner også Morten Poulsen fra Herning som en mulighed, men vil heller ikke afvise, at Heinz Ehlers griber knoglen og ringer til en gammel kending.

“Jeg vil blive overrasket om ikke der er blevet ringet til Julian Jakobsen for at høre om landsholdsstoppet var definitivt”, siger Bøjgaard, der mener at Jakobsen vil kunne gå ind som første- eller andencenter på landsholdet i den nuværende forfatning.

Trænerteamet har frem til den 13. maj hvor VM starter for Danmarks vedkommende med en kamp mod Ungarn.