Bjerringbro-Silkeborg slår serbisk tophold i gruppefinale og napper førsteplads

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bjerringbro-Silkeborg slår serbisk tophold i gruppefinale og napper førsteplads

Bjerringbro-Silkeborg fik revanche mod serberne
Bjerringbro-Silkeborg fik revanche mod serberne Profimedia
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg (BSH) vandt tirsdag gruppefinalen mod Vojvodina fra Serbien i European League.

Midtjyderne slog på hjemmebane førerholdet fra den serbiske liga med 26-22, og dermed fik BSH-spillerne revanche for et et-måls-nederlag på udebane for halvanden måned siden.

Sejren betyder, at BSH-træner Patrick Westerholms mandskab kan tage to point med over i hovedrunden, når turneringen går ind i sin næste fase.

På hjemmebanen i Silkeborg fik midtjyderne en fremragende start og bragte sig foran med 9-4, men seks serbiske scoringer i træk dæmpede stemningen og gav gæsterne en føring på 10-9.

Vojvodina førte 14-13 ved pausen, men i de sidste 30 minutter satte værterne tingene på plads og vandt uden større besvær.

BSH vandt gruppe F med ti point foran Vojvodina med otte point.

Senere tirsdag kan Skjern ligesom BSH slutte på førstepladsen i en af de andre grupper i Europas næststørste klubturnering.

Skjern indtager andenpladsen i gruppe D med samme pointantal som kroatiske Nexe. Vestjyderne har den på papiret letteste opgave mod slovakiske Povazska Bystrica, mens Nexe møder Braga fra Portugal.