Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama: "Jeg er meget stolt"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama: "Jeg er meget stolt"

Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama: "Jeg er meget stolt"
Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama: "Jeg er meget stolt"Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg Håndbold lignede i 53 minutter en klar taber, da holdet onsdag havde besøg af det tyske storhold THW Kiel i Champions League.

Men nordjyderne vendte 21-27 til 27-27 efter en vild afslutning.

Aalborg-træner Stefan Madsen er træt af en mangelfuld præstation i første halvleg, men samlet set er der grund til smil.

"Jeg er meget, meget glad for og stolt over, at der på intet tidspunkt er en eneste spiller, der kigger væk eller kigger ned i jorden. Alle er i kontakt med hinanden, og alle kæmper med det, de har. Derfor skal vi selvfølgelig glæde os over et point"

"Et point betyder meget. Vi er stadig med i det her. Vi viser en vanvittig moral, og det skal vi bære med videre," siger Madsen til DR Sporten.

Mikkel Hansen fik ved stillingen 27-27 chancen for at fuldføre det vilde comeback, men den danske stjerne smed bolden over mål.

Aalborg slog for en uge siden Kiel 27-18 på udebane, og dermed har nordjyderne fået kontakt med det tyske tophold i Champions Leagues gruppe A.

Kiel har 11 point på førstepladsen, mens Aalborg har 10 point på andenpladsen, efter at 8 af 14 spillerunder er afviklet.

Stefan Madsens tropper mangler opgør mod norske Kolstad og fransk Paris Saint-Germain, inden der er pause i Champions League for at gøre plads til juleferie og EM-slutrunde i januar.