Danmark er færdig ved VM, eventyret er slut før det egentlig rigtig startede. Man tog til Doha med forventninger om at det kunne blive det bedste VM nogensinde for dansk fodbold. I stedet blev det det værste. Spillerne og måske især landstræneren virkede onsdag på det nærmeste i chok over, hvad der var sket, som om det umulige var indtruffet. Og det er måske ikke så sært, når man tænker på den eufori, der var omkring landsholdet sidste sommer, som gjorde at man i hvert fald på hjemlige breddegrader pludselig betragtede sig selv som VM-outsider.
Kasper Hjulmand har nu stået i spidsen for landsholdet i 35 kampe, hvor 22 er vundet og 10 er tabt. Specielt det tiende nederlag vil markere en grim ridse i den aura af uovervindelighed, der har hersket omkring Kasper Hjulmand siden EM-semifinalen, VM-kvalifikationskampene og Nations League kampagnen. ”Man skal tænke stort” har været et af hans faste motto, og siden EM sidste år har landsholdet med enorm opbakning fra befolkningen redet på en bølge af samhørighed, holdånd, kreativitet og fighterinstinkt som ”en del af noget større”. Hele samlingspunktet omkring den bølge har været Kasper Hjulmand og hvis der var en mand, der ikke kunne stilles spørgsmål ved, var det ham. Det kan der nu! Også selv om DBU afviser det.
Ørkensandet sneg sig ind i Hjulmands maskine
Hele det fundament mod legende-status som Kasper Hjulmand siden sin ansættelse via sin joviale, omfavnende og ekstremt fodboldvidende facon har opbygget, rev en række 2.-og 3. rangs professionelle fra Australien ned på sølle to timer. Ørkensandet havde sneget sig ind i Hjulmand´s normalt velsmurte maskine, og holdets fanden-i-voldskhed var afløst af Doha´s underlige døsighed, der også havde bredt sig til tilskuerpladserne. Eriksen bevægede sig rundt som et spøgelse på midtbanen, Højbjerg lignede i sandhed en mand, der har spillet 54 kampe i denne sæson, Dolberg var lige så sky på banen, som han er uden for og Cornelius kunne ikke score fra mindre end ’en meters afstand i åbningskampen.
”Jeg kommer ikke til at udtage spillere, der ikke er 100% klar”, sagde Kasper Hjulmand ifør udtagelsen af VM-truppen. Den udtagelse viste sig ikke at holde vand. Tidligere landstrænere som Bo Johansson og Sepp Piontek er ved tidligere slutrunder blevet bebrejdet for at have udtaget faste spillere, der enten stadig var skadede eller ikke i form. Det vil Hjulmand også blive. Anføreren for EM 92´ holdet, Lars Olsen, sagde i en kommentar efter det pinlige nederlag til Australien, at der er forskel på at være i form og så være ”i kampform”. Der ramte han hovedet på sømmet.
Mikkel Damsgaard, anfører Simon Kjær, Thomas Delaney, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite og alternativerne Jonas Wind og Andreas Cornelius, listen er lang. Landstræner Kasper Hjulmand har siden EM sidste sommer stået ansigt-til-ansigt med en sand epidemi af centrale spillere, som enten grundet skader eller dalende formkurve er en skygge af de spillere, som de var for blot 18 måneder siden.
Satsede på de sikre kort
Alligevel valgte Hjulmand at satse på de sikre kort. Han gik planken ud, da han valgte at tage en masse spillere med, der ikke er i form, mens han lod spillere som bl.a. Casper Nielsen, Morten Hjulmand og Mikael Uhre blive hjemme. Det ville potentielt have kostet en fyreseddel, hvis Hjulmand havde været landstræner i Tyskland, Frankrig eller Brasilien. Også selv om man skal huske på, at Danmark langt fra har de samme mængder talenter som de førnævnte lande.
Hjulmand har også altid været kendt for at have en plan B og haft et skarpt øje for hvilke indskiftninger, der skulle foretages. Også på det punkt fejlede han i Qatar, eksempelvis da han tog Damsgaard og Jesper Lindstrøm ud for Christian Nørgaard og Kasper Dolberg mod Frankrig, da Danmark endelig var begyndt at vise tænder ved slutrunden.
Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt hele virakken omkring LGBT, migrantarbejdere´s rettigheder, One-Love armbind påvirkede truppen. Her lavede DBU en klar fejl og skulle i langt høje grad have skærmet Hjulmand og Co. mod spørgsmål, der ikke var fodbold-relaterede. Samtidig var Hjulmand alt for flink i den situation og delagtiggjorde medierne i sin indre mentale kamp. Det skabte alt, alt for meget støj på linjen hele Danmarks slutrunde igennem, men det er selvfølgelig svært nu at bebrejde manden for de samme menneskelige dyder, som vi ellers har hyldet gennem de sidste 18 måneder.
Før slutrunden brugte hele befolkningen masser af tid på at diskutere om man overhovedet skulle se VM i lyset af Qatar´s kontroversielle værtsskab. Med Danmarks exit er valget blevet en del lettere.