Manchester City-motoren, Rodri, kroner fænomenal sæson med ny titel

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City-motoren, Rodri, kroner fænomenal sæson med ny titel

Rodri viser trofæet som turneringens bedste spiller
Rodri viser trofæet som turneringens bedste spillerPhoto by JOHN THYS / AFP
Han stjæler meget sjældent overskrifterne, men den spanske defensive midtbanespiller Rodri har haft et par helt formidable uger.

Søndag fik Manchester City-profilen omsider sommerferie efter en lang sæson med spilletid i ikke mindre end 66 kampe - 56 for Manchester City og 10 for Spanien.

Og i ferien kan han passende forsøge at få styr på de mange titler og trofæer, han har vundet.

Høsten blev således søndag udvidet med både en Nations League-titel med Spanien og et personligt trofæ for at være bedste spiller i turneringen, der blev afviklet med semifinaler og finale i Holland.

Spanien slog i finalen Kroatien efter 0-0 i ordinær og forlænget spilletid samt en straffesparkskonkurrence, hvori 26-årige Rodri bidrog med en scoring.

Succesen kommer blot en uge efter, at Rodri blev matchvinder for Manchester City i 1-0-sejren over Inter i Champions League-finalen i Istanbul.

Dagen efter den triumf blev han kåret som hele Champions League-sæsonens bedste spiller af Uefas tekniske panel, som består af blandt andet tidligere stjernespillere.

Forinden havde han været med til at køre det engelske mesterskab i hus med City og spillede naturligvis fuld tid, da holdet i starten af juni slog Manchester United 2-1 i FA Cup-finalen.

Rodri glæder sig over den spanske Nations League-titel og fremhæver holdets præstation.

"Vi var virkelig gode i forlænget spilletid og ikke mindst i straffesparkskonkurrencen. Når man kommer der til, handler det bare om at vinde. Og vi er meget konkurrencedygtige", siger Rodri ifølge uefa.com.

Rodris klubkammerat Julian Alvarez kan ligeledes prale af at have vundet de tre titler med Manchester City, og derudover over også VM med Argentina i december. En titel, der unægtelig er meget mere prestigefyldt end Nations League.

Angriberen har dog ikke i helt samme grad som Rodri været en bærende profil for City og sit landshold.