Thomasberg inden "Hadets kamp" mod Viborg: "Skal tage initiativ offensivt og defensivt"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Thomasberg inden "Hadets kamp" mod Viborg: "Skal tage initiativ offensivt og defensivt"

Der bliver hedt på Heden i fredagens Superligakamp.
Der bliver hedt på Heden i fredagens Superligakamp.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med 15 sejre, 16 uafgjorte og seks nederlag fra Ulvene fra Herning det historiske overtag med nogen distance, når de to hold fredag aften løber på banen i Viborg. Da værterne tillige har fået en noget blandet start på sæsonen, og foreløbigt ligger på en niende plads med otte point efter syv kampe, så kan meget tyde på, at de grønblusede får en svær opgave mod de forhadte naboer fra Herning.

Men FCM-træner Thomas Thomasberg ved, at det ikke kun er FCM, der går ind til kampen med alvor og skarpt fokus. 

"Vi ved, der er udsolgt deroppe igen. Derbyet har gennem årene fået lagt lidt til på både interesse og historie. Der er en masse på spil for begge hold, og vi vil gøre alt for, at fansene kan fejre en sejr med os efter kampen. Jeg glæder mig til kulissen og den tempo og intensitet, der bliver i aften," siger træneren til klubbens egen hjemmeside.

Han glæder sig over, at han har fået næsten to uger sammen med sit hold, hvor de har kunnet lade op under landsholdspausen, og offensivt har de tanket selvtillid med en kolossal 13-0 sejr over lilleputholdet fra Aabenraa, der ligger i Serie 1, i pokalturneringen.

"Pausen er blevet brugt på at få ladet batterierne op efter en rigtig hård fysisk periode. Efter pokalkampen i Aabenraa fik spillerne et par fridage for at få koblet af og gjort klar. Derefter har vi trænet noget anderledes, end vi har gjort i rigtig mange uger, hvor vi har haft meget fokus på spillernes fysiske belastning. Vi har fået skruet op for intensiteten og gået i dybden med nogle ting. Vi skal ud at tage initiativ i kampen både offensivt og defensivt. Vi vil have et udtryk, hvor der er power og energi i holdet. Skal vi drage nogle paralleller til 1-0-sejren i playoffkampen, spillede vi noget bedre i 2. halvleg end 1. halvleg. I aften skal vi udnytte de perioder, hvor vi er i momentum, og gerne gøre dem endnu længere," slutter Thomasberg.

Kampen begynder kl. 19.00 på Energi Viborg Arena, og der venter altså fuldt hus og masser af stemning og aggression både på og uden for banen, kan man regne med. I seneste opgør de to hold imellem faldt der således seks gule kort.

Følg opgøret i det midtjyske her på Flashscore!