OPDATERET: FC København-mysterie løst: Har udtaget syv-årig dreng

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
OPDATERET: FC København-mysterie løst: Har udtaget syv-årig dreng
Opdateret
Dette er ikke en Niels Damgaard. Det er en Jesper Grønkjær. Eller er det?
Dette er ikke en Niels Damgaard. Det er en Jesper Grønkjær. Eller er det?Profimedia
Når de forsvarende, danske mestre fra FC København i morgen spiller mod Silkeborg kl. 16.00 om eftermiddagen, bliver det med en ny spiller i truppen. Som i helt og aldeles ny og ukendt. Niels Damgaard, der er i truppen, opført med nummer 75 på ryggen, er på holdkortet, og ingen ved, hvem han er. FC København er ikke til megen hjælp, hvad angår at blive klogere på det.

Opdateret: FCK har senere lørdag oplyst, at det drejer sig om en syv-årig dreng, Niels Damgaard Skrumsager, der er blevet født med Adams-Oliver-syndromet, der betyder, at han er født med en mindre fod og mindre fingre. Han er udtaget i samarbejde med SMIL-fonden, der hjælper syge børn med at få gode oplevelser.

De skriver:"Niels var lørdag en tur forbi træningsanlægget på Nummer 10 for at hilse på sine nye holdkammerater, og senere lørdag står den på overnatning på hotel for at sikre den optimale forberedelse inden søndagens kamp i Parken. Niels skal møde ind sammen med resten af truppen, og være med omkring holdet til opvarmning og under kampen." 

Det er ikke nogen ny ting, at der eksempelvis kommer ungdomsspillere med i skadesplagede trupper. En 16- eller 17-årig fyr, som kun de, der kender klubben særligt indgående, ved hvem er, og som mest er med for at snuse til atmosfæren omkring holdet. Det er ikke tilfældet her, selvom FCK ellers er lidt skadesplaget til kampen mod Silkeborg.

Niels Damgaard kan man nemlig ikke finde information om nogle som helst steder på holdet, hverken i førsteholdstruppen, hos reserverne eller på akademi-holdene. 

Udmeldingen har vakt vild forvirring rundt omkring på de sociale medier, og i skrivende stund er Niels Damgaard den mest trendende søgning på X/Twitter.

Flere medier har spurgt FCK ind til, hvem denne Niels Damgaard er, men har kun fået bekræftet, at der ikke er tale om en fejl, og at "vi får se" i morgen, når holdet løber på banen mod Silkeborg til en ganske afgørende kamp i forhold til FCKs chancer for at hænge på i kampen om guld. 

Der spekuleres i, at det kan have noget med den tidligere klub- og landsholdsstjerne Jesper Grønkjær at gøre, da den tidligere Ajax, Chelsea og Atletico Madrid-spiller skal hædres i forbindelse med kampen, hvor han optages i klubbens Hall of Fame. 

Han stoppede sin karriere i 2011 i netop FC København, og den 46-årige arbejder i dag blandt andet som TV-ekspert, så et comeback til den elegante kantspiller ligger ikke umiddelbart først for, når det gælder at få et skud turbobenzin til mesterskabskampen. 

Andre har spekuleret i, at det er en del af et "Make a Wish"-ønske, hvor uhelbredeligt syge mennesker kan få et ønske opfyldt.

Men alt dette er foreløbigt kun spekulationer. Indtil videre kan dog konstateres, at ingen bookmakere foreløbigt har udbudt spil på at Niels Damgaard scorer i kampen, eller for den sags skyld får kort.