Det skulle være et glimt fra Victor Osimhen, der gav Napoli sejren i mesterskabet. Mod et Udinese-mandskab, der ikke ville give noget væk, og som gik på banen med den rette indstilling og lysten til at ødelægge endnu en fest for Partenopei, var nigerianerens lynnedslag nok til at bringe Scudettoen til Golfen.
En bys lidelse, opsummeret i en kamp der var sværere end forventet, hvor de friulianske værter solgte deres skind dyrt og bragte sig foran med Lovric efter et kvarter. Napoli syntes at være i en tåge, en slave af sin overdrevne skønhed. En skønhed, som de ikke kunne gengive på nogen måde på Dacia Arena. En skønhed, der ikke blev gengivet fuldt ud, på grund af en enorm spænding, der blokerede hele holdet.
Så, i anden halvleg, Osimhen's tordenkile. Et lyn af raseri, skabt ud af ingenting efter en dødbold, som nigerianeren gav liv til. En Scudetto-sejr, det tredje i klubbens historie, efter en sæson hvor Napoli dominerede mesterskabet fra første til sidste øjeblik, selv om det var åndenød til sidst. Åndenød hos dem, der altid troede på det, men som mærkede træthed få meter fra målstregen. Så den afgørende sprint af sprinteren, den oprørske, romantiske, lynhurtige sprint. Sprinten om Scudettoen. En Scudetto, som man har ventet på i 33 år.
Festen i Udine fik dog et grimt efterspil, da Udinese Friuli Ultras fra den nordlige kurve bevæbnet med køller og bælter og Napoli-tilhængere røg i totterne på hinanden. Politiet fik hurtigt adskilt parterne, men i forvirringen og stormøbet fra de to to lejre kom 15 mennesker til skade, hvoraf fem er på hospitalet, en med åbent benbrud.
STADION I FESTLIG STEMNING
FEJRINGEN I NAPOLI
Festligheder i Udine, men især i Napoli, hvor fansene strømmede ud i gaderne og gav udtryk for deres glæde over den tredje Scudetto.
