Silkeborg giver Brøndby guld-håndsrækning med sejr over slatne midtjyder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg giver Brøndby guld-håndsrækning med sejr over slatne midtjyder

Opdateret
Silkeborg var flyvende i første halvleg.
Silkeborg var flyvende i første halvleg.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med en meget overbevisende præstation i første halvleg, der resulterede i både en tre-måls føring sejr over FC Midtjylland med det endelige facit på 3-0 gav Silkeborg i den sidste runde af den danske Superliga Brøndby et solidt rygstød i forhold til at vinde DM-guld.

Tre mål mellem 17. og 45. minut slog luften ud af lungerne på FC Midtjylland, der desperat forsøgte at finde et modsvar efter pausen.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Meget fik de dog ikke skabt, og Silkeborg-træner Kent Nielsens sans for at skabe en solid defensiv var i den grad medvirkende til dette. 

Oliver Sørensen brændte dog en vældig hovedstødschance med tyve minutter igen, da han i fri position sendte bolden forbi højre opstander. 

Brøndby gæster i næste runde Herning i noget, der ligner en make-or-break kamp, hvis de skal komme tilbage i kampen om guldmedaljerne. 

Det var ikke til at se, at FCM i øjeblikket kæmper med om det danske mesterskab, mens Silkeborg i bunden af mesterskabsspillet ikke har det store at spille for ud over æren.

Med nederlaget dumpede FCM i denne spillerunde ned på tredjepladsen og har fire point op til Brøndby på førstepladsen.

FCK, der søndag vandt over AGF, er placeret på andenpladsen - ligeledes med fire point op til Brøndby. FCM har en lidt dårligere målscore end FCK. Der resterer fem kampe.

Stillingen i Superligaen
Stillingen i SuperligaenFlashscore

I mandagens kamp var FCM helt uden mesterskabsformat. Taktisk blev Herning-mandskabet udmanøvreret af et velspillende hjemmehold, der tankede selvtillid før pokalfinalen mod AGF 9. maj.

FCM-træner Thomas Thomasberg havde valgt at skifte system og spille med tre i bagkæden i en 3-4-3-opstilling. Det var ikke en god idé.

Silkeborg udstillede FC Midtjyllands forsvar gang på gang i første halvleg og scorede tre mål.

Efter 17 minutter hamrede Silkeborg-angriberen Tonni Adamsen bolden i kassen til 1-0, da han udnyttede en svag clearing af FCM-backen Joel Andersson.

Under ti minutter senere fordoblede Silkeborg føringen i ren opvisningsstil og med hurtige førstegangsafleveringer frem ad banen.

Silkeborg-topscorer Alexander Lind assisterede med en aflevering bag om egen ryg og ind mellem benene på FCM-stopperen Juninho.

Og så kom Anders Klynge helt fri i feltet til at banke bolden op i netmaskerne til 2-0.

Kort før pausefløjtet slog Silkeborgs Stefan Thordarson til med en scoring, da han blev sat op af Tonni Adamsen.

FCM-angriberen Franculino var tættest på en reducering i første halvleg, men generelt manglede udeholdets offensive spillere kvalitet og skarphed.

Fra anden halvlegs start skiftede Thomasberg to mand ud og gik tilbage til det velkendte system med fire mand i bagkæden.

Silkeborg fortsatte dog med at dominere med bolden, og FCM-spillerne hang hele tiden et skridt efter i hjemmeholdets nydelige pasningsspil langs kunstgræsset.

FCM var tæt på at reducere, da Oliver Sørensen headede lige forbi stolpen.

Men udeholdet fik aldrig den reducering, der kunne have skabt en anelse spænding i kampen.

Derfor spadserede Silkeborg stille og roligt sejren hjem i holdets bedste præstation længe.