Ronaldo: Den saudiarabiske liga er meget bedre end Messis MLS

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo: Den saudiarabiske liga er meget bedre end Messis MLS

Cristiano Ronaldo og Co. tabte deres venskabskamp mod Celta Vigo med 5-0.
Cristiano Ronaldo og Co. tabte deres venskabskamp mod Celta Vigo med 5-0.Profimedia
Selv om de ikke længere har mulighed for at møde hinanden på klubplan, så består rivaliseringen mellem to af den moderne fodboldæras største stjerner.

Dagen efter Lionel Messis skifte fra PSG til amerikanske Inter Miami i MLS kommer Cristiano Ronaldo med en stikpille til den nylige verdensmester.

"Europa har mistet en masse kvalitet. Den eneste, der stadig er en af de bedste, er Premier League. Den spanske liga har mistet sin kvalitet, den portugisiske er ikke i toppen, og den tyske har også mistet en masse kvalitet. USA's? Nej, det saudiarabiske mesterskab er meget bedre," siger Cristiano Ronaldo til den portugisiske avis A Bola.

Han var selv én af de første fra Europa til at tilslutte sig en klub i Saudi-Arabien tidligere i år efter skiftet fra Manchester United til Al-Nassr.

Siden er en række andre stjernespillere som Karim Benzema, N'Golo Kante og Roberto Firmino fulgt efter.

Det har fået nogle til at frygte for de europæiske ligaers fremtidige tiltrækningskraft.

For Cristiano Ronaldo bliver det i hvert fald ikke aktuelt med et retur til det kontinent, hvor han har banket mål ind på stribe for klubber som Juventus og Real Madrid.

"At vende tilbage til Europa er ikke længere en mulighed for mig. Jeg er allerede 38,5 år og ... det er bare ikke det værd," lyder det fra Cristiano Ronaldo.

Tilsyneladende forventer han yderligere, at migreringen fra Europa til Saudi-Arabien blot lige er begyndt.

"Om et år vil flere og flere spillere være kommet til Saudi-Arabien. Om et år kommer den saudiarabiske liga til at overhale den tyrkiske og den hollandske," siger Cristiano Ronaldo.

Kommentarerne faldt efter en venskabskamp før sæsonstarten, hvor Ronaldos Al-Nassr tabte 0-5 til spanske Celta Vigo.

Al-Nassr blev for nylig ramt med et forbud mod at registrere nye spillere af Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) på grund af en for høj gæld.