Danmark er tæt på europæisk opgradering efter israelsk nedtur

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark er tæt på europæisk opgradering efter israelsk nedtur
Danmark er tæt på europæisk opgradering efter israelsk nedtur
Danmark er tæt på europæisk opgradering efter israelsk nedturMI NEWS/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Både næste sæsons mester og sølvvinder i Superligaen kan meget vel få chancen i Champions League i 2025/26-sæsonen.

Uden at have nogen hold tilbage kom Danmark torsdag således meget tættere på en plads i top-15 på UEFA's koefficientrangliste efter denne sæson, da de to tilbageværende israelske hold i Conference League røg ud.

Grækenland kan med to tilbageværende hold i Conference League dog stadig skubbe Danmark ud af top-15, omend det kræver en del. Mere om det senere.

Danmark ligger aktuelt nummer 15 på koefficientranglisten og var før torsdagens opgør alvorligt truet af Israel, som kunne overhale med en sejr og en uafgjort.

Maccabi Haifa spillede 1-1 hos Fiorentina, men røg ud med 4-5 samlet, og siden tabte Maccabi Tel Aviv 1-6 efter forlænget spilletid til Olympiakos og røg ud med 5-7 samlet.

Dermed forduftede Israels chance for top-15, og Grækenland er nu den eneste af de danske rivaler til 15.-pladsen, der stadig har hold tilbage i de europæiske turneringer.

Grækerne er repræsenteret ved Olympiakos og PAOK i Conference Leagues kvartfinalerne, og regnestykket kan blive meget tæt og nervepirrende.

Danmark har 31,450 og Grækenland har 29,525 koefficientpoint.

Grækerne mangler altså med andre ord 1,925 koefficientpoint for at passere Danmark.

Grækerne får 0,4 koefficientpoint for en sejr og 0,2 point for en uafgjort, men også 0,2 point i bonus for hvert hold, der når semifinalerne og eventuelt også 0,2 point i bonus for en finale.

Det giver adskillige muligheder for at nå de krævende 1,925 koefficientpoint - eksempelvis at enten Olympiakos eller PAOK når en semifinale og finalen, samt at de to hold henter i alt fire sejre.

I første omgang skal man med danske briller håbe, at hverken Olympiakos eller PAOK når videre til semifinalerne. I så fald er Danmark sikret top-15.

Regnskabet efter denne sæson tæller til sæsonen 2025/26, og hvis Grækenland kikser, og Danmark beholder 15.-pladsen, kommer både næste sæsons guld- og sølvvinder i Superligaen med i Champions League-kvalifikationen i sommeren 2025.

Den danske pokalvinder får desuden chancen i Europa League-kvalifikationen, mens yderligere to danske hold deltager i Conference League-kvalifikationen.

Hvis Grækenland skubber Danmark ud af top-15, deltager kun den danske mester i Champions League-kvalifikationen, pokalvinderen i Europa League, og yderligere to danske hold spiller med i Conference League.

Samme ovenstående fordeling af fire hold gør sig gældende i næste sæson. Det stod klart allerede efter sidste sæson, hvor Danmark sluttede som nummer 17 på koefficientranglisten.