To personer dræbt i Bruxelles før Belgien -Sverige: UEFA bekræfter aflysning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

To personer dræbt i Bruxelles før Belgien -Sverige: UEFA bekræfter aflysning

Opdateret
De to hold inden kampen fløjtes i gang.
De to hold inden kampen fløjtes i gang.AFP
To personer er blevet skuddræbt i det centrale Bruxelles forud for fodboldkampen mellem Belgien og Sverige. Det oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sudinfo La Capitale var mindst én af de drabte iført en svensk landsholdstrøje.

Expressen melder, at flere belgiske medier rapporterer, at gerningsmanden råbte 'Allahu akbar', inden han affyrede de dræbende skud. 

Der findes angiveligt en video, der viser det frygtelige øjeblik, der udspillede sig på Place Sainctelette i den belgiske hovedstad.

En video går i øjeblikket viralt, hvor man kan se den voldsomme situation, hvor mindst en person falder til jorden.

Der er ifølge flere medier tale om to svenske statsborgere ifølge Ilse van de Keere, der er talsperson for det belgiske politi.

Ifølge flere medier skal gerningsmanden være sluppet fra stedet på en scooter.

Der er endnu ingen anholdt.

Opdatering: 

Efter skyderiet i Bruxelles, hvor to svenskere er blevet bekræftet døde, har de svenske spillere nu besluttet ikke at gennemføre kampen.

Denne beslutning støttes også af de belgiske spillere, og kampen er derfor aflyst.

"Lige nu er vi trygge og sikre inde på stadion. De ønsker ikke, at svenskerne skal gå ud i byen lige nu. Jeg har ingen mening om det (om kampen skal aflyses, red.), det er borgmesterens beslutning," sagde SvFF's sikkerhedschef Martin Fredman tidligere på aftenen ifølge SVT.

Trusselsniveauet i Belgien er blevet hævet til niveau fire, hvilket er det højeste i landet. 

Sveriges landstræner, Janne Andersson har været ude i svenske medier og sige, at "handlingen er ulækker, og vi kan ikke spille fodbold sådan her."

Kl. 22.45 bekræftede UEFA, at kampen ikke vil blive genoptaget.

"Efter et formodet terrorangreb i Bruxelles her til aften er det blevet besluttet, efter samråd med de to hold og de lokale politimyndigheder, at Euro 2024-kvalifikationskampen mellem Belgien og Sverige er aflyst. Yderligere kommunikation vil blive foretaget ved et senere tidspunkt."