Sverige og Italien har kniven på struben i tirsdagens EM-kvalifikationskampe

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sverige og Italien har kniven på struben i tirsdagens EM-kvalifikationskampe

Ciro Immobile kom på tavlen for Italien mod Nordmakedonien
Ciro Immobile kom på tavlen for Italien mod NordmakedonienPhoto by Robert ATANASOVSKI / AFP
To af de større europæiske nationer, er i problemer i deres respektive EM-kvalifikationspuljer. Både Sverige og Italien er kommet skidt fra land, og har kniven tæt på struben, når de i aften møder henholdsvis Østrig og Ukraine på hjemmebane.

Tre gange har Sverige hentet medaljer ved VM, men det har haltet mere ved EM, selvom Sverige har været kvalificeret hver gang siden år 2000, og nåede frem til semifinalerne i 1992.

Deltagelsen ved næste års slutrunde i Tyskland hænger dog i en tynd tråd.

Dårlige resultater og intern kritik af landstræner Janne Andersson har været hovedtemaerne i den svenske fodbolddebat, siden kvalifikationen begyndte.

Stillingen i Sveriges pulje
Stillingen i Sveriges puljeFlashscore

Især nederlaget i Østrig har gjort ondt på svenskerne. På to scoringer i de sidste 10 minutter af Christoph Baumgartner fra RB Leipzig, sikrede østrigerne sig overhånden i det indbyrdes regnskab med Sverige.

I en pulje, der også indeholder Belgien, er det østrigerne, der er Sveriges største konkurrent til andenpladsen i puljen.

Statistisk set, så er det en pose blandede bolcher for Sverige. Seks ud af de seneste ni hjemmekampe i EM-kvalifikationskampe er vundet, men seneste hjemmesejr over Østrig, daterer sig tilbage til efteråret 2013.

Sveriges seneste landskampe
Sveriges seneste landskampeFlashscore

Taber svenskerne,så virker bjerget for stort til at komme over, mens uafgjort efterlader et lille håb, der som minimum vil kræve fuld gevinst mod Belgien på udebane i næste måned.

Det svenske håb skal nok hænge sig i det faktum, at Sverige i lørdags vandt med 5-0 over Estland på udebane, mens Østrig hjemme måtte nøjes med 1-1 mod Moldova, der ligger placeret som nummer 164 i verden.

Forventningerne er altid store til de regerende europamestre fra Italien.

De firedobbelte verdensmestre og dobbelte europamestre er havnet i en giftig pulje, hvor især Ukraine har vist sig modstandsdygtige.

Fire point for tre kampe, inklusiv et nederlag hjemme til England, gør, at italienerne ikke har råd til flere missere, hvis de skal have mulighed for at forsvare titlen. 1-1 kampen mod Nordmakedonien i lørdags gjorde ikke den mission meget lettere.

Statistik på kampen mod Nordmakedonien
Statistik på kampen mod NordmakedonienFlashscore

Den nye landstræner, Luciano Spalletti, skal derfor vinde tirsdag aften mod Ukraine, hvis der skal ro på bagsmækken i støvlelandet.

Modstanderen fra Ukraine delte i porten med England i lørdags, men ukrainerne har aldrig haft succes med at vinde over Italien. Til hjemmeholdets fordel i aften lyder også, at de har vundet 21 ud af 26 EM-kvalifikationskampe siden årtusindeskiftet.

Stillingen i gruppe C kan dog godt snyde ved første øjekast. Grundet Italiens deltagelse ved Nations League Final 4, har de azurblå blot spillet tre kampe. Med en sejr tirsdag aften, avancerer Italien til andenpladsen, med en kamp færre end Ukraine.

Stillingen i Italiens gruppe
Stillingen i Italiens gruppeFlashscore

Qua gruppesejren i Nations League, er Italien sikret endnu en mulighed for EM-kvalifikation gennem en play-off runde.

Det var dog gennem play-off, at italienerne missede VM i Qatar, så den løsning vil det fodboldgale land nok gerne undgå.