Danskerduo udskiftet i Salzburg-deroute: Formstærke spaniere viste klassen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danskerduo udskiftet i Salzburg-deroute: Formstærke spaniere viste klassen
Mikel Oyarzabal, til højre, stod for kampens første scoring, da Real Sociedad sejrede med 2-0 i Salzburg tirsdag aften.
Mikel Oyarzabal, til højre, stod for kampens første scoring, da Real Sociedad sejrede med 2-0 i Salzburg tirsdag aften.Kerstin Joensson/AFP
Det blev ikke til den håbede hjemmebanedebut i årets Champions League for østrigske Red Bull Salzburg. På Red Bull Arena kunne formstærke Real Sociedad således rejse hjem med tre point i bagagen efter en tomålssejr, der blev grundlagt i kampens spæde fase.

Der var to danskere med fra start, da Red Bull Salzburg tirsdag åbnede for portene på Red Bull Arena til sæsonens første Champions League-opgør i den østrigske by, men modsat gruppespillets første kamp, hvor det blev til en flot sejr ude mod Benfica, så måtte de østrigske fans gå slukørede hjem denne tirsdag. 

For i løbet af ganske få minutter fik de baskiske gæster fra San Sebastián bragt sig foran, og selvom hjemmeholdet i hele anden halvleg kæmpede hårdt for at komme tilbage i kampen, så holdt Real Sociedad stand i samtlige 90 minutter.

Efter pausen var det ellers hjemmeholdet, der fik sat sig tungt på tingene efter for alvor at have været på glatis i første halvleg, hvor Mikel Oyarzabal og Brais Méndez altså hurtigt fik bragt de spanske gæster foran med 2-0. Kort efter mål nummer to bredte der sig ligefrem en anelse utilfreds på lægterne, da Gerhard Strubers østrigske mandskab var i total vildrede. 

Red Bull Salzburg og Real Sociedad var på papiret meget jævnbyrdige tirsdag aften, men de spanske gæster var markant skarpere foran mål end det østrigske hjemmehold.
Red Bull Salzburg og Real Sociedad var på papiret meget jævnbyrdige tirsdag aften, men de spanske gæster var markant skarpere foran mål end det østrigske hjemmehold.Opta by Statsperform

To gange tidligere har Red Bull Salzburg ellers mødt Real Sociedad i europæisk regi, begge gange i gruppespillet af Europa League tilbage i 2018, og begge gange blev det til point for østrigerne, endda med en sejr på hjemmebane. Ligeledes har Salzburg tidligere formået at bide skeer med store klubber på hjemmebane, som da de for to sæsoner siden fik spillet sig videre fra gruppespillet med tre hjemmebanesejre over stærke hold som Lille, Wolfsburg og Sevilla.

Men denne tirsdag kunne østrigerne slet ikke få hul på bylden, selvom hjemmeholdet blot to minutter efter pausen troede, at de nu ville få chancen for at sætte et comeback i søen. Således blev der fløjtet for straffespark, begået af målmand Álex Remiro på den kroatiske spidsangriber Roko Šimić, men da den polske dommer, Bartosz Frankowski, blev kaldt til flimmerkassen på sidelinjen af VAR, endte straffespark med at blive omstødt til stor frustration for størstedelen af de 28.277 fremmødte tilskuere.

Brais Mendéz var i hopla tirsdag og blev kåret som kampens spiller af UEFA.
Brais Mendéz var i hopla tirsdag og blev kåret som kampens spiller af UEFA.Opta by Statsperform & Cesar Manso/AFP

Flere gange i anden halvleg blev der på ny appelleret for straffespark fra hjemmeholdets spillere såvel som cheftræner Struber, der da også endte med at trække et gult kort til sig. Hverken straffespark eller reducering blev det dog nogensinde til for hjemmeholdet, der må se sig besejret i egen hule.

Dermed kan Imanol Alguacil sætte tre point på kontoen med en sejr på 2-0, efter La Real åbnede årets gruppespil med at tage point mod sidste års finalister fra Internazionale i et 1-1-remis. Tirsdagens helt store oplevelse var den forhenværende Celta Vigo-profil Brais Méndez, der både tegnede sig for et oplæg – til den første scoring – og et mål, og derfor 

Både Maurits Kjærgaard og Mads Bidstrup var med fra start, men ingen af de to danskere formåede for alvor at sætte sig igennem i løbet af kampen, og begge måtte således lade sig udskifte, førstnævnte allerede i pausen, mens Bidstrup måtte løbe fra grønsværen efter 65 minutters spil.