Blev fyret i OB: Nu har han fået en skrækkelig start på livet i Allsvenskan

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Blev fyret i OB: Nu har han fået en skrækkelig start på livet i Allsvenskan
Alm har fået masser af nye udfordringer i Norrköping
Alm har fået masser af nye udfordringer i NorrköpingAFP
Den svenske træner Andreas Alm, der var under voldsom kritik i sin periode hos OB og endte med at blive fyret har fået en rigtig skidt start på sit nye job som træner for IFK Norrköping.

Alm overtog i slutningen af december trænertjansen i den svenske klub fra Glenn Ridersholm ca. to måneder efter at han var blevet fyret i Odense og underskrev en kontrakt, der gælder ind til udgangen af 2026.

Men Alm er måske på vej mod nye svære tider i svensk fodbold for i hvert fald har han bestemt ikke fået den start på trænerlivet i Norrköping, som man kunne have ønsket sig.

De regerende mestre fra Mamo FF tildelte først Alm mandskab en lussing 5-2 i kvartfinalen af den svenske pokalturnering og i premieren på Allsvenskan løb Norrköping igen ind i en ordentlig øretæve mod Malmø FF, der vandt 5-1 på Norrköpings hjemmenbane.

"Det er selvfølgelig en hård start på sæsonen", sagde Alm efter kampen ifølge Fotbollskanalen. "Alle ved, hvad IFK har været igennem i tidligere sæsoner, og det ser ikke lysere ud.  Det er ret meget mørkt. Samtidig har mine spillere indtil videre har arbejdet hårdt med at være realistiske. Vi har ikke haft det nemt i forsæsonen, heller ikke i pokalen, men vi skal bare blive ved med at arbejde" , sagde Andreas Alm.

Trods de mørke udsigter går Alm dog ind til den kommende sæson med oprejst pande. 

"Jeg har ingen problemer med at tumle med ting, der er problemfyldte – alle er så bange for det. Malmø straffede os på utroligt vis med kontraangreb, og vi tabte bolden de forkerte steder. Det er der, vi er", siger han.

IFK Norrköping møder i næste kamp AIF Mjällby på udebane.