FCN bjærger tre heldige point mod heroisk Hvidovre-hold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
FCN bjærger tre heldige point mod heroisk Hvidovre-hold
FCN bjærger tre heldige point mod heroisk Hvidovre-hold
FCN bjærger tre heldige point mod heroisk Hvidovre-holdProfimedia
FC Nordsjælland var voldsomt på hælene i udekampen mod bundproppen Hvidovre IF, men fik med fynd og klem hevet tre point hjem med sejren på 2-1.

Hvidovre kunne lige så godt have fået point ud af kampen, men må forblive på 11 point i bunden. FCN ligger nummer fire i tabellen med 36 point.

Hvidovre spillede fint med fra start og havde især succes med at angribe over højresiden. Den sidste aflevering manglede dog lige det sidste.

Gæsterne kom indledningsvist lidt lettere frem til chancer, og efter 18 minutters spil kom føringsmålet.

18-årige Conrad Harder modtog bolden lige uden for feltet og trykkede til den.

Hvidovre viste mod i sin tilgang til kampen og forsøgte at gå højt op på banen og lægge pres på FCN's opspil helt nede fra bagkæden. Det gav flere chancer til hjemmeholdet, men målet udeblev.

Faktisk leverede oprykkerne en første halvleg, som var helt på niveau med FCN.

Hvidovre - FC Nordsjælland - Spiller-karakterer
Hvidovre - FC Nordsjælland - Spiller-karaktererFlashare

I sidste runde var Hvidovre bagud 0-2 mod Lyngby, men på en fremragende anden halvleg tog man en sejr på 4-2. Og de rødblusede kom også fredag stærkt ud efter pausen.

Allerede efter få minutter satte en af banens bedste, Lirim Qamili, sig igennem offensivt. Han kom igennem i højre side, og hans bold ind foran mål endte med at blive styret i eget net af FCN-anfører Kian Hansen.

Kort efter scorede Hvidovre igen, men FCN slap med skrækken. VAR afslørede en offside på målscorer Qamili tæt under mål.

Gæsterne var i den grad på hælene. Hvidovre lignede i denne periode næsten et Jürgen Klopp-trænet hold med intensiv og veludført overfaldsfodbold.

Ganske ukarakteristisk kunne FCN slet ikke få pasningsspillet til at sidde, og de tre forreste kunne slet ikke holde fast i boldene.

Stik imod spil og chancer var det dog FCN, som midtvejs i halvlegen atter tog føringen. En god stikning fra Andreas Schjelderup til netop indskiftede Marcus Ingvartsen førte til 2-1-målet.

Det var forståeligt, hvis det føltes som en spand iskoldt vand i hovedet på hjemmeholdet, som havde været bedst. Hvidovre var tæt på udligningen i slutfasen, men trods 11 minutters tillægstid lykkedes det ikke.