FCN får endelig has på Silkeborg-kompleks: Første hjemmesejr i seks år over østjyder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
FCN får endelig has på Silkeborg-kompleks: Første hjemmesejr i seks år over østjyder
FCN får endelig has på Silkeborg-kompleks: Første hjemmesejr i seks år over østjyder
FCN får endelig has på Silkeborg-kompleks: Første hjemmesejr i seks år over østjyderLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Nordsjælland fik for en meget sjælden gangs skyld has på Silkeborg IF, da Johannes Hoff Thorups mandskab på hjemmebane tildelte jyderne en lussing på 3-1. Det var første gang siden 2018, at FCN besejrede Silkeborg på hjemmebane.

FC Nordsjælland spillede sig mandag en smule tættere på Superligaens top-3 med en hjemmesejr på 3-1 over Silkeborg.

Blandt andet to mål af Mads Kristian Hansen sendte FCN op på 33 point på fjerdepladsen - seks færre end ligaens treer, FC København.

Nederlaget var Silkeborgs femte i træk i ligaen. Dette til trods kunne holdet med en sejr have sikret sin plads i mesterskabsspillet.

Silkeborg er fortsat i en god position til at nå top-6. Kent Nielsens hold har 27 point på sjettepladsen foran Viborg med 23.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup havde sendt topscorer Marcus Ingvartsen en tur på bænken efter en stribe kampe uden mål.

Derimod fandt han startplads til Mads Kristian Hansen for første gang i ligaen siden august - dette i en rolle som 10'er. Det kom træneren ikke til at fortryde.

Mads Kristian Hansen blev nemlig den store helt for FCN, da han scorede to gange. Trods sin status som angriber havde han ikke scoret i sine seneste 30 ligakampe, så det var lidt af en forløsning for ham mandag aften.

Kampuret havde kun lige rundet et minut, da Hansen slog til første gang. Andreas Schjelderup lagde et følt indlæg ind i feltet, hvor Hansen tog bolden til sig og flugtede den i hjørnet. En flot sekvens af begge.

FC Nordsjælland - Silkeborg IF - Player ratings
FC Nordsjælland - Silkeborg IF - Player ratingsFlashare

Midtvejs i halvlegen fandt han igen den rette position i feltet, og lige foran mål skulle han blot prikke bolden det sidste stykke over stregen til 2-1 efter et meget velspillet FCN-angreb.

I mellemtiden havde Silkeborg udlignet efter et hjørnespark i kampens sjette minut, da Pelle Mattsson havde bugseret bolden i mål blandt venner og fjender.

Men derudover havde Silkeborg stort set intet at byde ind med offensivt i første halvleg.

FCN sad på spillet og burde have sikret en mere solid pauseføring, da særligt Schjelderup og målscorer Hansen havde store tilbud.

Farum-holdets chanceproduktion gik mere trægt i starten af anden halvleg trods stor boldbesiddelse, som i det mindste holdt udeholdet fra at kunne jagte et udlignende mål.

Med et kvarter tilbage foretog Kent Nielsen fire udskiftninger i forsøget på at slå tilbage, men i stedet kom dødsstødet tre minutter senere.

Ingen Silkeborg-spillere gik for alvor til skudstærke Martin Frese, der tog chancen og scorede til 3-1 med et tørt hug fra 20 meter.

I slutningen havde FCN muligheder til at score endnu flere gange, men Silkeborg slap for flere ydmygelser i den pauvre indsats.