Froholdt til TV 2 SPORT efter startdebut: Det var superfedt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Froholdt til TV 2 SPORT efter startdebut: Det var superfedt

Hjalte Froholdt fik søndag sin første NFL-start i karrieren.
Hjalte Froholdt fik søndag sin første NFL-start i karrieren. Profimedia
Selvom det endte med et nederlag, så var danske Hjalte Frohold meget glad for at blive den første dansker til at starte inde i en NFL-kamp.

I søndagens opgør mellem Baltimore Ravens og Cleveland Browns skete der noget helt ekstraordinært. Cleveland Browns valgte nemlig at give startdebut til den 26-årige dansker Hjalte Froholdt, som dermed kunne skrive sig ind i historiebøgerne som den første dansker nogensinde til at starte på banen i en NFL-kamp.

Desværre for Hjalte Froholdt og Cleveland Browns måtte de se sig slået af Baltimore Ravens, da kampen endte 23-20 til sidstnævnte. Froholdt kunne dog stadig glæde sig over debuten.

”Det var superfedt. Det var selvfølgelig nervepirrende, og jeg var nervøs og det hele. Det var superfedt at starte og komme tilbage ind i rytmen med at komme ind i en kamp. Sådan har det ikke været i mange år.”, fortæller Froholdt til TV 2 SPORT.

Selvom amerikansk fodbold er en relativ populær sport i Danmark, så er Hjalte Froholdt blot den anden dansker til at gøre sig gældende i verdens bedste række. Den første dansker var Morten Andersen, der spillede i omegnen af 25 sæsoner i NFL.