Deschamps: Ingen skadede spillere kommer med til VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Deschamps: Ingen skadede spillere kommer med til VM
Deschamps vil ikke have med til VM
Deschamps vil ikke have med til VMAFP
På trods af, at det franske landshold kæmper med et stort antal skader op til VM-slutrunden i Qatar, siger landstræner Didier Deschamps, at han ikke vil udtage nogle spillere med mindre de er 100% klar.

Kingsley Coman, N'Golo Kanté, Lucas Hernández, Paul Pogba, Presnel Kimpembe og Rafael Varane kæmper alle med skader op til slutrunden, hvilket kan give Deschamps en alvorlig hovedpine før han skal vælge sin endelige trup. Alligevel understreger den franske landstræner, at han ikke kommer til at udtage nogle spillere, som er ikke 100% skadesfri og klar til at spille i Qatar.

"Der er flere forskellige stadier, som er vigtige, men først og fremmest skal spillerne være friske. Det er et krav. Hvis de ikke er det, er der ingen spørgsmål at stille. Et andet punkt er spillernes fysiske tilstand. Men det kan man først kigge på, hvis de første punkt et er på plads. Det hele handler om, hvor længe spilleren har været ude", siger Deschamps of fortsætter:

"Det ligger helt fast, at jeg ikke udtager en spiller, der er tvivlsom op til første kamp. Jeg vil aldrig gå ind til en slutrunde med en skadet spiller. Det tager for meget opmærksomhed og kræver for meget tid fra lægestaben", siger Deschamps.

Frankrig spiller sin første kamp i slutrunden den 22. november mod Australien. Fire dage efter møder Frankrig Kasper Hjulmands tropper.