Danske ishockeykvinder får tyske klø ved VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danske ishockeykvinder får tyske klø ved VM
Danske ishockeykvinder får tyske klø ved VM
Danske ishockeykvinder får tyske klø ved VMPATRICK SMITH/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
De danske ishockeykvinder er sat under maksimalt pres ved VM i ishockey i USA.

Torsdag aften tabte Danmark 1-5 til Tyskland og har nu tabt to ud af to gruppekampe ved slutrunden.

Dermed skal Danmark vinde over både Japan og Kina for at undgå nedrykning til B-niveau.

Danmark var tæt på at slippe fra første periode uden at indkassere en scoring trods en massiv tysk overvægt i skudstatistikken.

Med 14 sekunder tilbage af perioden lykkedes det dog tyskerne at tage føringen, da tvillingerne Lilli og Luisa Welcke kombinerede foran det danske mål og sendte pucken i nettet.

Det var Tysklands 17. afslutning i perioden, mens danskerne blot havde haft fire i den anden ende.

Den tyske skuddominans var lige så stor i anden periode, men igen måtte tyskerne vente til det sidste minut, før Laura Kluge kunne øge føringen til 2-0.

I tredje periode scorede de dominerende tyskere til både 3-0 og 4-0, før Nicoline Jensen reducerede.

Efter et par gode danske kombinationer trykkede hun pucken op i nettaget og skabte smil hos de danske spillere.

Ligesom i de to første perioder sluttede tyskerne bedst af med endnu en scoring.

Natten til mandag dansk tid skal ishockeykvinderne møde Kina, før gruppespillet rundes af natten til onsdag mod Japan.