Danske håndboldkvinder uddeler nye testklø til Japan

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske håndboldkvinder uddeler nye testklø til Japan

Danske håndboldkvinder uddeler nye testklø til Japan
Danske håndboldkvinder uddeler nye testklø til JapanClaus Fisker/Ritzau Scanpix
To kampe, to storsejre.

Det blev det resultatmæssige udbytte af weekenden for det danske kvindelandshold i håndbold, der er i gang med den indledende forberedelse til sommerens OL.

Søndag vandt danskerne 40-17 over Japan i Silkeborg og fulgte dermed op på 33-19-sejren over samme modstander et døgn tidligere.

Japanerne bekræftede, at de er milevidt fra niveauet ved VM i december, hvor de højst overraskende besejrede Danmark i Herning.

Det stod hurtigt klart, at søndagens andendagsgilde ville blive helt blottet for spænding om resultatet.

Ved pausen førte danskerne 18-8, men trods den beskedne modstand slækkede de danske spillere kun sjældent på koncentrationen.

Landstræner Jesper Jensen kunne bruge kampen til at afprøve nye spillere og andre angrebsåbninger og erklærer sig da også glad og tilfreds med udbyttet af den seneste uges samling.

- Vi kan ikke gøre noget ved, hvad Japan kom med, men vi kan gøre noget ved, hvad vi selv laver, og vi viste højt niveau, siger Jesper Jensen til TV 2 Sport.

I målet viste Anna Kristensen sit høje niveau godt hjulpet af et fysisk stærkt forsvar, og Simone Petersen havde igen en fin kamp som playmaker.

Den ekstraindkaldte højreback Helene Kindberg kunne glæde sig over en vellykket debut på A-landsholdet.

Danskerne scorede nærmest efter behag mod et helt overmatchet japansk forsvar. Kristina Jørgensen satte et passende punktum, da hun høvlede bolden i mål til Danmarks 40. scoring i sidste sekund.

Nu rejser spillerne tilbage til deres klubber til den afgørende del af ligasæsonen. Landsholdet samles igen sidst i juni til næste fase af OL-forberedelsen.