Dansk cykeltalent skifter til storholdet Ineos

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Dansk cykeltalent skifter til storholdet Ineos
Dansk cykeltalent skifter til storholdet Ineos
Dansk cykeltalent skifter til storholdet IneosProfimedia
Det danske cykeltalent Theodor Storm træder ved årsskiftet ind på den helt store cykelscene.

I en pressemeddelelse oplyser Ineos, at 18-årige Storm har skrevet under på en kontrakt frem til 2026 med det britiske storhold.

Theodor Storm har i 2022 og 2023 kørt for NPV-Carl Ras Roskilde Junior, og i august offentliggjorde Team ColoQuick den 18-årige dansker på en kontrakt for 2024-sæsonen, men nu har Ineos ændret på det.

Ineos oplyser, at den danske cykelkomet går direkte ind på World Touren.

"Theodor er et meget spændende talent med en enormt potentiale, som vil bidrage med mere bredde til vores gruppe af store talenter," siger Ineos-direktør John Allert.

"Vores strukturerede tilgang vil give Theodor alle muligheder for at fortsætte den imponerende udvikling, han allerede har været igennem."

Dermed bliver Theodor Storm den første danske rytter på Ineos, og han bliver samtidig den yngste danske nogensinde på World Touren.

Theodor Storm hjalp ved junior-VM på landevej i Glasgow i august landsmanden Albert Philipsen til den samlede sejr. Samtidig sled Storm sig til en femteplads i løbet.