Vingegaard ser ungt belgisk talent som mulig arvtager

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Vingegaard ser ungt belgisk talent som mulig arvtager
Vingegaard ser ny holdkammerat som mulig arvtager
Vingegaard ser ny holdkammerat som mulig arvtagerProfimedia
Til sommer skal Jonas Vingegaard på jagt efter sin tredje Tour de France-sejr i træk. Og med kun 27 år på fødselsattesten er der mange gode år på topniveau for Vingegaard endnu.

Alligevel har han allerede fået øjnene op for, hvem der kan overtage de store cykelsko, som han en dag efterlader hos Jumbo-Visma.

Det hollandske hold har netop hentet det 20-årige belgiske talent Cian Uijtdebroeks fra Bora-Hansgrohe. Og der er virkelig et talent at bygge på, mener Vingegaard.

"Jeg har kun kendt ham i ti dage, men han er meget talentfuld. Jeg vil prøve at lære fra mig", siger Vingegaard til belgiske Sporza.

Den 20-årige belgier gav flere prøver på sit store talent i etapeløb i 2023, hvor han sluttede i top-3 i ungdomskonkurrencen i både Vuelta a España, Romandiet Rundt og Catalonien Rundt.

I Vueltaen, hans første grand tour nogensinde, blev han samtidig nummer otte i det samlede klassement.

"Jeg er kun 27 år, men jeg vil jo ikke være her for evigt. Jeg betragter stadig mig selv som en ung rytter, men sammenlignet med Cian er jeg det ikke", siger Vingegaard.

"En dag skal nogen tage over, og det bliver forhåbentlig Cian."

Det er umiddelbart ikke planen, at Uijtdebroeks skal køre Tour de France i 2024. Han skal i stedet prøve kræfter med Giro d'Italia, hvor Vingegaard ikke er med.

De to får dog efter planen lejlighed til at køre sammen i både O Gran Camiño og Tirreno-Adriatico. Begge er vigtige optaktsløb for Vingegaard på vejen mod Tour-formen.