Bundesligaklub ville have ny GOG-storskytte - men blev afvist

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bundesligaklub ville have ny GOG-storskytte - men blev afvist

Bundesligaklub ville have ny GOG-storskytte - men blev afvist
Bundesligaklub ville have ny GOG-storskytte - men blev afvistProfimedia
Håndboldklubben GOG nåede denne sommer kun lige at få den danske landsholdsbobler Aaron Mensing ind ad døren, inden der var bud efter ham fra Bundesligaen.

Den hårdtskydende back er kommet til det sydlige Fyn fra SG Flensburg-Handewitt, men hvis det stod til Füchse Berlin, så pakkede han kufferten igen.

Den tyske hovedstadsklub har således forsøgt at få fingre i Aaron Mensing, fortæller Bob Hanning, der er administrerende direktør i Füchse Berlin.

"Ja, vi ville gerne have haft Aaron Mensing fra GOG, og vi ville også gerne have investeret i ham. Men de (GOG, red.) ville ikke lade ham gå. Det må vi acceptere. Så vi leder stadig efter en spiller", siger Hanning ifølge Bild.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Jørgensen, der er direktør i GOG, men det er i skrivende stund ikke lykkedes.

Füchse Berlin er på jagt efter en højrehåndet bagspiller, fordi klubben efter sidste sæson sagde farvel til den danske landsholdsspiller Jacob Holm, der nu frister en tilværelse i Paris Saint-Germain.

Men det bliver altså ikke Aaron Mensing, og derfor er Bob Hanning stadig på markedet efter en spiller, der kan erstatte Jacob Holm.

"Lige nu er truppen stærk nok, og vi får kun problemer, hvis der sker noget. Vi holder hele tiden øjnene åbne, men det giver ikke mening at hente en middelmådig spiller for mange penge", siger han.

Füchse Berlin har i forvejen flere danskere i truppen. Mathias Gidsel er holdets helt store stjerne, men også Hans Lindberg og Lasse Andersson pryder holdkortet i den tyske hovedstad.

Danskerklubben åbnede den nye sæson i Bundesligaen mandag, hvor klubben slog Leipzig med 31-29.

Mathias Gidsel scorede otte kasser, og Lasse Andersson ramte nettet ni gange.