Bo Henriksen skamroser sydkoreaner før svær Leipzig-test: Han går gennem ild og vand

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Bo Henriksen skamroser sydkoreaner før svær Leipzig-test: Han går gennem ild og vand
Bo Henriksen håber på en stor præstation mod Leipzig.
Bo Henriksen håber på en stor præstation mod Leipzig.TORSTEN SILZ/DPA/dpa Picture-Alliance via AFP
Bo Henriksen har stort se altid en optimistisk tilgang til kampene, og det gælder også i lørdagens opgør mod RB Leipzig.

Mainz kæmper en hård kamp i bunden af Bundesligaen for at undgå nedrykning. Den danske træner Bo Henriksen blev for nylig ansat i klubben for at hjælpe dem til netop det. Siden da har han ført Mainz til to sejre, to nederlag og en enkelt uafgjort.

De to nederlag kom mod de to tophold Bayern München og Bayer Leverkusen, og i weekenden venter endnu et tophold, når de gæster RB Leipzig.

Mens det blev til et smalt 2-1-nederlag til Leverkusen, så fik hans mandskab ørerne i maskinen i kampen mod Bayern, som sluttede med hele 8-1.

Selvom det uden tvivl bliver svært for Mainz-holdet mod Leipzig, så har den danske træner en stor tro på sit eget holds styrke.

"Selvfølgelig er vi klar over Leipzigs klasse - men vi tager stadig dertil for at vinde," siger Bo Henriksen til det tyske medie Kicker og fortsætter: 

"Hårdt arbejde, præstation og en vindermentalitet er afgørende for succes. Hvis alt det passer, har vi altid en chance, uanset hvem vi er oppe imod."

Flere af Bo Henriksens spillere kommer vender også tilbage fra landskampspausen i god form. Jae-sung Lee scorede i Sydkoreas 3-0-sejr over Thailand, og Brajan Gruda kom også på tavlen i Tyskland U21's 2-0-sejr over Israel. Phillipp Mwene scorede i Østrigs 6-1-sejr over Tyrkiet, mens Silvan Widmer scorede i Schweiz' 1-0-sejr over Irland.

Generelt har Bo Henriksen været rigtig tilfreds med sine spillere over de seneste uger og specielt sydkoreaneren Jae-sung Lee.

"Han er en fighter, der går gennem ild og vand for os. Man kan altid regne med ham, men han er ikke en mand af mange ord. Han viser det bare på banen. Det elsker jeg."

Bundstriden i Bundesligaen
Bundstriden i BundesligaenFlashscore

Med otte kampe tilbage af den ordinære sæson har Mainz for alvor kniven for struben. I skrivende stund indtager de 16.-pladsen med 19 point, mens FC Köln på 17.-pladsen har 18 point. 

Bo Henriksens hold vil naturligvis forsøge at overhale Bochum og Wolfsburg, der begge ligger lige over dem med 25 point, men det vigtigste bliver at holde Köln og Darmstadt bag sig. 

16.-pladsen giver nemlig adgang til en playoffkamp mod tredjepladsen fra 2. Bundesliga. Vinderen af den kamp sikrer sig en plads i Bundesligaen næste sæson.