Michael Jordan sælger kontrollerende andel af NBA-hold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Michael Jordan sælger kontrollerende andel af NBA-hold

Theo Maledon og Charlotte Hornets får nye ejere
Theo Maledon og Charlotte Hornets får nye ejereProfimedia
Michael Jordan slipper taget om NBA-holdet Charlotte Hornets.

NBA-ikonet, der længe har ejet en kontrollerende andel af holdet, har således solgt det meste af den, oplyser Hornets på sin hjemmeside.

Det er en investeringsgruppe med flere personer, der overtager det primære ejerskab af Hornets, lyder det.

Ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN får Michael Jordan omkring tre milliarder dollar - eller omkring 20 milliarder kroner - i handlen.

Fremover vil Jordan blot eje en lille del af Hornets, som han overtog i 2010 for en pris på 275 millioner dollar. Det svarer nu om dage til cirka 1,9 milliarder kroner.

Charlotte Hornets har under Michael Jordans ejerskab haft svært ved at gøre sig gældende i NBA. Kun to gange siden 2010 har holdet været med i ligaens slutspil.

I den netop overståede sæson vandt holdet blot 27 ud af 82 kampe. Kun tre hold i ligaen vandt færre kampe.

Hornets' resultater står i stor kontrast, til det Michael Jordan opnåede som spiller.

I 1990'erne vandt han NBA-mesterskabet seks gange med Chicago Bulls. Fem gange blev Jordan kåret som ligaens bedste spiller. Hele 14 gange blev han udvalgt til NBA's all star-hold.