Golden State Warriors i sorg efter assistenttræner Milojevic' død

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Golden State Warriors i sorg efter assistenttræner Milojevic' død

Opdateret
NBA og Golden State Warriors har mistet en gigant.
NBA og Golden State Warriors har mistet en gigant.Profimedia
NBA-holdet Golden State Warriors har mistet sin assistenttræner Dejan Milojevic.

Det oplyser NBA-klubben på sin hjemmeside.

46-årige Milojevic faldt tirsdag aften om med et hjerteanfald i forbindelse med en privat middag med holdet, der var i Salt Lake City forud for en kamp, der skulle være spillet onsdag mod Utah Jazz.

Milojevic modtog med det samme førstehjælp og blev hastet til hospitalet i Salt Lake City, men onsdag morgen gik NBA-træneren bort.

"Vi er fuldstændig knuste over Dejans pludselige bortgang," siger cheftræner i Warriors Steve Kerr.

"Det er chokerende og tragisk for alle, der har relation til Warriors, og det er en svær tid for hans familie, venner og alle os, der havde den store fornøjelse at arbejde sammen med ham."

Dejan Milojevic har været en del af trænerstaben i Golden State Warriors i de seneste tre år, og han var med til at hjælpe holdet til mesterskabet i 2022.

Inden Milojevic kom til USA, var han cheftræner for KK Buducnost i Montenegro.

"Ud over at være en fantastisk baskettræner var Dejan et af de mest fantastiske og positive mennesker, jeg nogensinde har kendt. Hver dag bidrog han med glæde og begejstring gennem hans passion og energi," siger Steve Kerr.

Golden State Warriors skulle have spillet onsdag aften i Salt Lake City mod Utah Jazz. Den kamp er udskudt som følge af Milojevics død.