Golden State-stjerne suspenderes efter slag i ansigtet: Anden voldsepisode i sæsonen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Golden State-stjerne suspenderes efter slag i ansigtet: Anden voldsepisode i sæsonen

Golden State-stjerne suspenderes efter slag i ansigtet: Anden voldsepisode i sæsonen
Golden State-stjerne suspenderes efter slag i ansigtet: Anden voldsepisode i sæsonenPhoto by Christian Petersen / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Det er uvist, hvornår man igen kan opleve basketballstjernen Draymond Green i aktion for Golden State Warriors i den nordamerikanske liga NBA.

Draymond Green er således blevet suspenderet på ubestemt tid af NBA efter en forseelse i holdets seneste kamp mod Phoenix Suns natten til onsdag dansk tid.

Et slag i ansigtet på Jusuf Nurkic førte til Greens tredje udvisning i denne sæson, og det udløste en suspendering på grund af "hans historik med usportslig opførsel gentagne gange", lyder NBA's begrundelse.

I en duel med Nurkic blev Green tilsyneladende irriteret over modstanderens riven i trøjen, og Green vendte i en bevægelse og slyngede sin arm i ansigtet på Nurkic.

Green har efterfølgende forklaret, at der var tale om et uheld.

"Han tog fat i min hofte, og jeg snurrede rundt og slog ham desværre. Jeg undskylder over for Jusuf", siger Draymond Green ifølge Reuters.

Det er nøjagtigt en måned siden, at Green senest var i vælten for vold på banen. I en kamp mod Minnesota Timberwolves tog han halsgreb på modstanderholdets Rudy Gobert.

Ifølge ESPN skal Green torsdag mødes med Golden State Warriors' general manager og sin agent for at diskutere situationen.

Den 33-årige Green er i gang med sin 12. sæson hos Warriors og har aldrig optrådt for andre klubber i NBA.