Alvorlig skade til Neymar overskygger Messi-frisparksperle i overtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Alvorlig skade til Neymar overskygger Messi-frisparksperle i overtiden
Neymar måtte bæres ud med ankelskade
Neymar måtte bæres ud med ankelskadeProfimedia
Det var med hjælp fra det helt tunge skyts, at Paris Saint-Germain søndag tog tre point i den franske liga. På hjemmebane mod Lille måtte PSG på hårdt arbejde for at vinde, og det var først, da Lionel Messi langt inde i kampens overtid sendte bolden i mål på et direkte frispark, at 4-3-sejren kom i hus.

Det argentinske fodboldikon bankede bolden i nettet med 94 et halvt minut på kampuret og tog pusten fra Lille.

Sejren var dog dyrtkøbt eftersom den brasilianske stjerne Neymar blev båret af banen i tårer med hvad der lignede en meget alvorlig ankelskade. Der venter nu sandsynligvis brasilianeren et godt stykke tid på sidelinjen af dømme ud fra TV-billederne.

Tacklingen på Neymar
Tacklingen på NeymarAFP

Gæsterne havde ellers vendt 0-2 til 3-2, men så udlignede Kylian Mbappé, der også havde scoret til 1-0, i 87. minut, inden Messis gyldne venstrefod altså afgjorde kampen til sidst.

Neymar kom også på tavlen, da han efter lidt over et kvarter gjorde det til 2-0.

Dermed stod PSG's stjernetrio i front altså for alle fire mål. Med sejren har hovedstadsklubben nu 57 point på førstepladsen i Ligue 1.

Det er otte mere end Marseille på andenpladsen, men det kan der blive ændret på senere søndag.