Skadet Kylian Mbappé misser Champions League-brag mod Bayern München

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skadet Kylian Mbappé misser Champions League-brag mod Bayern München

Kylian Mbappé bliver her skadet under kampen mod Montpellier i Ligue 1.
Kylian Mbappé bliver her skadet under kampen mod Montpellier i Ligue 1.SYLVAIN THOMAS/AFP
PSG har en svær opgave foran sig, da de skal møde Bayern München i første runde af knockoutfasen i Champions League. Den opgave er blevet lidt sværere, eftersom franskmændene må undvære en af holdets store stjerner.

Paris Saint-Germain må undvære angriberen Kylian Mbappe i den første af to ottendedelsfinaler mod Bayern München.

Det er konsekvensen af en lårskade, som den målfarlige angriber pådrog sig onsdag aften i en ligakamp mod Montpellier, som generelt var en skidt kamp for Mbappé, da han ud over at blive skadet også brændte et straffespark.

PSG melder torsdag Mbappe skadet i tre uger. Den franske hovedstadsklub møder Bayern 14. februar og 8. marts.

Prognosen betyder, at der er et håb om, at Mbappe kan være tilbage til returmødet med det tyske mesterhold.

Kylian Mbappe har scoret 25 mål i 26 kampe for PSG i denne sæson.

I december var han den store profil på et fransk landshold, der nåede VM-finalen i Qatar. I finalen tabte Frankrig til Argentina med PSG-klubkammeraten Lionel Messi på holdet.