AC Horsens lejer 22-årige Samuel Brolin i AIK

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AC Horsens lejer 22-årige Samuel Brolin i AIK

AC Horsens lejer 22-årige Samuel Brolin i AIK
AC Horsens lejer 22-årige Samuel Brolin i AIKProfimedia
Den svenske keeper der også har været sat i forbindelse med FC København, har skrevet en lejeaftale med AC Horsens for resten af sæsonen.

Det beretter AC Horsens på deres hjemmeside.

Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård udtaler følgende til klubbens hjemmeside i forbindelse med aftalen:

"Vi meldte ret tidligt ud efter Matej Delacs skade, at vi ønskede at hente en målmand ind, så vi ikke kom til at stå i en presset situation, og det er lykkes med tilgangen af Brolin. Matejs genoptræning går som planlagt, men vi ved ikke helt, hvornår han bliver klar til kamp igen, og derfor har vi hentet en dygtig målmand ind, så vi skærper konkurrencen, som vi i øvrigt gør på alle positioner".

 

Dermed har chefræner Jens Bertel Askou muligvis en ny målmand med, når AC Horsens senere mandag møder Hobro i en træningskamp.

"Samuel Brolin er en meget talentfuld målmand med et stort potentiale, og han fylder meget med sin store fysik. Han er god til at komme ud i feltet, og selvom han er ung, så har han erfaring fra højeste niveau i Sverige, U21-landsholdet, og han har været en del af en topklub siden ungdomsårene. Han er sulten efter at udvikle sig yderligere, og vi er stolte af, at vi er lykkes med at hente ham i konkurrence med større klubber, så vi er endnu bedre dækket ind på målmandspositionen. Samuel Brolin skal være med til at løfte os, og han skal fortsætte sin gode udvikling i samarbejde med Lars Winde og vores talentfulde målmandsgruppe", udtaler Askou til klubbens hjemmeside, der altså dermed har en hovedpine mindre, efter målmandsposten nu er besat.

 

Brolin, der også har været rygtet til de danske mestre fra FC København, er også godt tilfreds med at karrieren nu fortsætter i Superligaen. Han udtaler i forbindelse med præsentationen følgende til hjemmesiden:

"Da jeg hørte om muligheden for at spille i Superligaen for AC Horsens var jeg meget interesseret, for klubben har et flot stadion, og jeg får mulighed for at blive en del af en god og hårdtarbejdende gruppe. Det er en fantastisk mulighed for mig, og jeg har allerede fået et godt indtryk, så jeg glæder mig til at komme i gang. Ambitionen er at hjælpe holdet op i top seks og gøre det så godt som muligt i hver eneste kamp. Jeg er en høj målmand, og det hjælper mig i luften, når jeg skal ud at plukke indlæg, og så er jeg en god leder, der taler meget og gerne tager styring".

 

Samuel Brolin kommer til Horsens fra et lejeophold i Mjällby, og spillede senest kamp i midten af november for Sveriges U21 landshold, i en testkamp mod Danmark.

AIK melder på deres hjemmeside, at der foreligger en købsoption i aftalen med Horsens