Tennisforbund forklarer Tauson-exit med rygproblemer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Tennisforbund forklarer Tauson-exit med rygproblemer
Tennisforbund forklarer Tauson-exit med rygproblemer
Tennisforbund forklarer Tauson-exit med rygproblemerCC
Frustrationen var tydelig hos Clara Tauson, da hun i lørdags spillede semifinale i franske Poitiers.

En række kendelser var gået hende imod, og den danske tennisspiller var flere gange højlydt utilfreds med dommeren.

Det var dog ikke frustrationen, der fik Tauson til at trække sig ved stillingen 1-2 i tredje sæt mod Petra Marcinko, understreger Dansk Tennis Forbund, der har været i kontakt med Tausons lejr.

Ifølge forbundet var det i stedet rygproblemer, der endte med at sætte hende ud af spillet om ITF-titlen. Ryggen blev efterfølgende behandlet med is, og tilsyneladende var hun i bedring mandag.

Her tog hun hul på en ny turnering i Frankrig med en sejr, og siden blev det også til en sejr onsdag eftermiddag. "Hvis grunden var, at man var sur og utilfreds, ville turneringen nok gøre en sag ud af det", siger tennisforbundets presseansvarlige, Thomas Hansen.

"Det kan man ikke bare (trække sig på grund af utilfredshed, red.), for så ville arrangørerne hurtigt kunne få problemer. De har betalende tilskuere og den slags at tage hensyn til", siger han.

Tauson var alt andet end tilfreds med flere kendelser fra starten af semifinalens andet sæt. Hun var adskillige gange i diskussion med dommeren, ligesom hun slog sin ketsjer i gulvet og gestikulerede.

Ved stillingen 4-1 i andet sæt blev en bold fra danskerens hånd dømt ude. Det var Tauson uenig i. Hun henvendte til tilskuerpladserne og råbte to gange på dansk: "Kan vi tage hjem nu?".

Den 19-årige dansker modtog i tredje sæt en tidsstraf, og efter at have slået bolden uden for stregerne i den sidste duel, hun spillede, tog hun en snak med dommeren, gav hende hånden og forlod banen.

Clara Tauson har gentagne gange døjet med rygproblemer i 2022. Det har betydet, at hun er gået glip af en række turneringer, og af samme årsag er hun raslet ned som nummer 135 i verden.

Hun var helt oppe som nummer 33 i februar.

/ritzau/