Tidligere Grand Slam vinder får første sejr i 18 måneder i United Cup

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Grand Slam vinder får første sejr i 18 måneder i United Cup

Det var en hård kamp, men Angelique Kerber kunne alligevel juble til sidst.
Det var en hård kamp, men Angelique Kerber kunne alligevel juble til sidst.AFP
Efter tre nederlag i streg fik den 35-årige Angelique Kerber endeligt i fjerde forsøg sin første sejr efter sin barselsorlov, da hun besejrede Ajla Tomljanovic 4-6, 6-2 og 7-6 (9:7) efter efter en kamp der varede ca. to og en halv time.

Kerbers sejr bragte Tyskland foran 1-0 i deres semifinale mod Australien i den såkaldte United Cup, hvor 18 nationer med en blanding af kvinder og mænd har dystet mod hinanden. 

"Jeg nyder virkelig at spille i Australien. Det er den første singlesejr for mig efter mit comeback. Og det er en rigtig god følelse," sagde Kerber: "Jeg har forsøgt at lære af de sidste tre kampe. Og at vinde sådan en hård kamp nu betyder meget for mig."

Alexander Zverev har derfor muligheden af, at sende tuyskerne i finalen, når han møder Alex de Minaur i den anden kamp. Skulle tyskerne vinde semifinalen mod Australien skal de møde Polen, der besejrede Frankrig 3-0 i den anden semifinale. 

Kerber fik en blandet start mod Tomljanovic, men kæmpede sig derefter bedre og bedre ind i kampen. Den tidligere Wimbledon-vinder lavede gradvist færre fejl og begyndte at diktere spillet takket være sin kraftige forhånd, som fik stor betydning i den afgørende tiebreak.  

Skulle tyskerne komme videre til finalen, vil Kerber stå over for en kæmpe udfordring i skikkelse af verdensranglistens nr. et, Iga Swiatek.