Dommerfejl kostede dyrt for Sinner, der lider blot andet anderlag i 2024 til græker

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Dommerfejl kostede dyrt for Sinner, der lider blot andet anderlag i 2024 til græker
Dommerfejl kostede dyrt for Sinner, der lider blot andet anderlag i 2024 til græker
Dommerfejl kostede dyrt for Sinner, der lider blot andet anderlag i 2024 til grækerAFP
Jannik Sinner blev snydt for 4-1-føring i tredje sæt og tabte semifinale i Monte Carlo til Stefanos Tsitsipas.

Den italienske tennisspiller Jannik Sinner har for blot anden gang i 2024 tabt en tenniskamp.

Lørdag tabte han semifinalen i Monte Carlo Masters med cifrene 4-6, 6-3, 4-6 mod grækeren Stefanos Tsitsipas.

Men det kunne meget vel være gået anderledes, hvis Sinner ikke var blevet snydt for et servegennembrud i tredje sæt.

Sinner førte 3-1 og havde breakbold for at komme på 4-1, da dommeren overså en dobbeltfejl fra Tsitsipas.

Dommeren lod spillet køre, og efterfølgende viste en tv-produceret hawk-eye, at grækerens andenserv var klart ude.

I stedet holdt Tsitsipas serv til 2-3, og nu var Sinner tilmed blevet ramt på fysikken.

Sinner fik behandling midtvejs i sættet, og han var tydeligvis ramt og kunne ikke længere spille op til sit høje niveau, der har kendetegnet ham i 2024.

Tsitsipas brød tilbage til 4-4 og snuppede også de næste to partier og dermed finalepladsen.

I finalen venter enten verdensetteren, Novak Djokovic, eller norske Casper Ruud.

De mødes senere lørdag.

Sinner, der fredag slog Holger Rune i en lang kvartfinale, har været den helt store spiller i sæsonen hidtil.

Han har allerede vundet Australian Open, Miami Open samt ATP-turneringen i Rotterdam, hvilket har sendt ham op som nummer to på verdensranglisten.