Tidligere mester med mentale udfordringer imponerer, men taber i dramatisk comeback

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere mester med mentale udfordringer imponerer, men taber i dramatisk comeback

Tidligere mester med mentale udfordringer imponerer men taber i dramatisk comeback
Tidligere mester med mentale udfordringer imponerer men taber i dramatisk comebackProfimedia
I både 2019 og 2021 vandt japaneren Naomi Osaka grand slam-turneringen Australian Open. Men det bliver ikke til en tredje triumf i år.

Lidt efter middag dansk mandag tid tabte den tidligere verdensetter og firefoldige grand slam-vinder i første runde af dette års Australian Open til franske Caroline Garcia. Den franske sejr lød på 6-4, 7-6.

Osaka har tidligere toppet verdensranglisten i 21 uger, men mentale udfordringer og senest et års barsel har sendt hende ned som nummer 831 i verden.

Hun gjorde først comeback efter sin barsel for mindre end to uger siden. Her stillede hun op på et wildcard i WTA-turneringen i Brisbane, hvor det blev til en sejr og et nederlag.

Der er stadig noget rust i den japanske højrearm, og mod 16.-seedede Caroline Garcia slipper man ikke ustraffet fra dårlige perioder.

I store dele af kampen var det helt jævnbyrdigt, men når Osaka faldt lidt i niveau, slog Garcia omgående til.

Det skete første gang ved 2-2 i første sæt, hvor Garcia brød japaneren, første gang hun fik chancen. Hun var også tæt på at bryde til 5-2, men Osaka fik afværget, kun for at se sættet blive fransk med 6-4.

I andet sæt servede begge spillere fremragende. Det blev ikke til en eneste breakbold i sættet, men da de nåede tiebreaken, slog Garcia til igen.

Fra 2-2 trykkede hun på speederen og tog de næste fem point på stribe og dermed billetten til anden runde.