Østrig sætter rekord med mål efter seks sekunder i testkamp mod Slovakiet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Østrig sætter rekord med mål efter seks sekunder i testkamp mod Slovakiet

Østrig sætter rekord med mål efter seks sekunder i testkamp mod Slovakiet
Østrig sætter rekord med mål efter seks sekunder i testkamp mod SlovakietProfimedia
Seks sekunder.

Mere skulle den østrigske landsholdsspiller Christoph Baumgartner ikke bruge til at bringe sit land foran 1-0 i testkampen mod Slovakiet lørdag aften.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om det hurtigste mål, der nogensinde er registreret i en officiel landskamp.

Den hidtidige rekord i landsholdssammenhæng satte tyskeren Lukas Podolski i 2013, da han scorede efter syv sekunder i en kamp mod Ecuador.

Baumgartners scoring faldt efter en spektakulær solotur fra midterlinjen, umiddelbart efter at Østrig havde givet bolden op.

Da dommeren fløjtede kampen i gang, trillede en holdkammerat bolden til Baumgartner, og så tog djævelen ellers ved RB Leipzig-spilleren, der styrede direkte ned mod Slovakiets mål.

Først driblede han imellem to modstandere, hvorefter en tredje blev sat af med en lille hoftefinte. Da den slovakiske forsvarskæde bakkede, fortsatte Baumgartner sit løb og sparkede bolden fladt i nettet fra en position lidt uden for feltet.

Målet sendte Østrig på kurs mod sejren, der endte på 2-0. Andreas Weimann scorede det andet mål i slutfasen.

Den østrigske landsholdsrekord lød tidligere på 49 sekunder og blev sat af Stefan Maierhofer, da Østrig mødte Færøerne i 2009.

/ritzau/