Sejrer verden rundt: Brady vinder som første quarterback NFL-kampe i fire lande

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sejrer verden rundt: Brady vinder som første quarterback NFL-kampe i fire lande

Normalt lægger Allianz Arena græs til Bayern Münchens fodboldkampe. Søndag aften var det en anden slags fodbold, der blev spillet på stadion.
Normalt lægger Allianz Arena græs til Bayern Münchens fodboldkampe. Søndag aften var det en anden slags fodbold, der blev spillet på stadion.Profimedia
Søndag blev der spillet NFL i München, og her kunne Tom Brady fejre en sejr med sit hold, Tampa Bay Buccaneers. Med sejren har Brady nu vundet NFL-kampe i hele fire forskellige lande.

Tom Brady udvider jævnligt sin liste over rekorder i NFL, og nu har han også føjet en geografisk milepæl til CV'et.

Søndag aften blev han den første quarterback i ligaens historie, som har vundet en kamp i fire forskellige lande.

Sammen med Tampa Bay Buccaneers besejrede han Seattle Seahawks i den første NFL-kamp på tysk jord.

Tidligere har han foruden i USA også vundet i England og Mexico.

Søndagens opgør blev spillet på Allianz Arena i München og sluttede med en sejr til Bradys mandskab på 21-16.

Den syvfoldige Super Bowl-mester havde en fornuftig dag på kontoret. Han kastede for 258 yards og to touchdowns, og i sidste ende kunne han ånde lettet op over, at en interception i fjerde quarter ikke rokkede ved sejren.

Men faktisk forhindrede den interception Brady i at sætte sig på endnu en imponerende rekord.

Tom Brady kastede to touchdowns i søndagens sejr.
Tom Brady kastede to touchdowns i søndagens sejr.Flashscore

Den 45-årige veteran var blot fire kast fra at slå Aaron Rodgers' rekord for flest forsøg i træk uden at kaste en interception.

Før Bradys kast blev opsnappet af Seahawks-spilleren Cody Barton, havde Brady kastet 399 gange i træk uden en interception.

Det har ellers ikke været en af quarterbackens bedste sæsoner. Hverken han eller Buccaneers har fundet den rytme, som i februar 2021 førte holdet til sejr i Super Bowl over Kansas City Chiefs, og som i den efterfølgende sæson skaffede holdet adgang til anden runde af slutspillet.

I de første otte kampe i denne sæson blev det blot til tre sejre, men holdet fra Florida har vundet de seneste to opgør og står nu med fem sejre og fem nederlag.

Det placerer holdet på førstepladsen i divisionen NFC South.