Russisk OL-guldvinder bliver frikendt i profileret dopingsag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Russisk OL-guldvinder bliver frikendt i profileret dopingsag

Russisk OL-guldvinder bliver frikendt i profileret dopingsag
Russisk OL-guldvinder bliver frikendt i profileret dopingsagANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP
Den russiske kunstskøjteløber Kamila Valieva er blevet frikendt i en dopingsag fra december 2021.

Det er dommen fra Det Russiske Antidopingagentur (RUSADA), der konkluderer, at nok brød Valieva en antidopingregel, men hun kan "ikke klandres eller holdes ansvarlig".

Sådan lød det fredag i en meddelelse fra Det Internationale Antidopingagentur (WADA) ifølge Reuters og AFP.

Wada erklærer sig samtidigt "bekymret" over dommen og overvejer at appellere sagen videre til Internationale Sportsdomstol (CAS).

Wada henvendte sig allerede i november til CAS, da man havde mistet tålmodigheden Rusada. Wada krævede således Valieva udelukket i fire år, ligesom alle hendes resultater siden dopingforseelsen skal slettes.

7. februar 2022 vandt Kamila Valieva sammen med det russiske hold guld ved vinter-OL, men dagen efter kom resultatet af den dopingprøve, den blot 15-årige skøjteløber havde afgivet i Rusland 25. december sidste år.

Prøven indeholdt spor af trimetazidin, der er på den forbudte liste, og Valieva blev omgående spærret af Rusada, som det er kutyme i den slags sager.

Protester fra Valievas lejr fik dog Rusada til at ophæve den midlertidige karantæne.

Sagen blev sendt til CAS, som efter en hastebehandling gav Valieva lov til at fortsætte med at konkurrere ved OL.

Sportsdomstolen understregede samtidig, at man ikke havde taget stilling til selve dopingsagen, og at hun derfor ikke skulle betragtes som renset.

Siden har Rusada haft bolden, og det er altså foreløbig endt med en frikendelse.