Norsk ærkerival venter Holger Rune i semifinale i Italian Open

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Norsk ærkerival venter Holger Rune i semifinale i Italian Open

Casper Ruud i kampen mod Argentina's Francisco Cerundolo
Casper Ruud i kampen mod Argentina's Francisco CerundoloAleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Holger Rune får norsk modstand i lørdagens semifinale i Masters 1000-turneringen i Rom.

Det står klart, efter at Casper Ruud onsdag aften slog argentinske Francisco Cerundolo i kvartfinalen med cifrene 7-6, 6-4.

Tidligere onsdag slog Holger Rune verdensetteren, Novak Djokovic, i sin kvartfinale.

Dermed er der lagt op til et skandinavisk brag mellem to spillere, der allerede har lidt af en historik mellem sig.

De har mødt hinanden fire gange før, og Ruud har vundet hver gang.

Det seneste møde i sidste års French Open fik stor omtale, da der opstod uenigheder mellem spillerne.

Rune beskyldte Ruud for at have hoveret over sejren i omklædningsrummet efter kampen, hvilket Ruud-lejren afviste. Siden lagde de begge låg på sagen.

Nu står de så til at møde hinanden for første gang i næsten et år, og i mellemtiden er også Rune blevet en del af top-10. Aktuelt er Rune og Ruud henholdsvis nummer syv og fire i verden.

Ruud har ellers været igennem en svær resultatmæssig start på 2023, men han lader til at have fundet formen i Rom.

Cerundolo var dog en hård nød at knække. I andet sæt var argentineren oppe med et servegennembrud, men Ruud slog tilbage og vandt i to sæt.