Fire på stribe: Dansk MMA-kæmper stopper ubesejret brasilianer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Fire på stribe: Dansk MMA-kæmper stopper ubesejret brasilianer
Nicolas Dalby har siden april 2018 kun tabt én kamp. Det var i juni 2021, da han led nederlag mod Tim Means.
Nicolas Dalby har siden april 2018 kun tabt én kamp. Det var i juni 2021, da han led nederlag mod Tim Means. Marina Uezima/Brazil Photo Press/Brazil Photo Press via AFP
MMA-kæmperen Nicolas Dalby tog karrierens vel nok største sejr natten til søndag i Sao Paolo i Brasilien.

Her vandt danskeren på teknisk knockout en kamp på MMA-sportens øverste niveau, UFC, over det ubesejrede hjemmebanehåb Gabriel Bonfim.

Dommeren afbrød kampen henimod slutningen af anden omgang, efter at Dalby havde slået og tildelt sin modstander flere knæ i hovedet.

Til sidst måtte Bonfim kapitulere, og brasilianeren kunne ikke længere holde sig oprejst.

38-årige Dalby havde studeret sin 12 år yngre modstander særdeles godt. Bonfim var mødt frem med 15 sejre i ligeså mange kampe, og brasilianeren dominerede da også store dele af kampen.

Både i første omgang og anden omgang fik Bonfim lagt danskeren ned, men Dalby har forberedt sig på, hvad der ventede og gik ikke i panik.

Stille og roligt tappede danskeren sin modstander for kræfter. Da Dalby i anden omgang kom på benene, var han straks over Bonfim, der blev tildelt en byge af slag og spark, før dommeren stoppede kampen.

Nicolas Dalby har nu fire sejre i træk i UFC. I alt er det blevet til 23 sejre i 30 MMA-kampe i karrieren.