Evenepoel lover Jumbo-trio hård modstand i bjergene: "Bygger på mit momentum"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Evenepoel lover Jumbo-trio hård modstand i bjergene: "Bygger på mit momentum"

Evenepoel lover Jumbo-trio hård modstand i bjergene
Evenepoel lover Jumbo-trio hård modstand i bjergeneProfimedia
16 sekunder var Remco Evenepoel efter Filippo Ganna, som vandt tirsdagens enkeltstart i Vuelta a Espana.

Quick-Steps kaptajn ville gerne have vundet 10. etape, men den 23-årige belgier lever fint med at tabe til den italienske tempospecialist, så længe han stadig er i spil til den samlede sejr.

Det forklarer Evenepoel i et interview med Cyclingnews, hvor han også lover, at der er mere i vente i anden halvdel af den spanske rundtur.

"Jeg har på det seneste trænet meget mere på de lange stigninger end på tidskørsler. Jeg følte, at det blev bedre og bedre i sidste uge. Nu skal jeg bygge videre på mit momentum," siger Evenepoel.

Lige nu er Evenepoel nummer tre i det samlede klassement - 1 minut og 9 sekunder efter Jumbo-Vismas Sepp Kuss, der tirsdag forsvarede den røde førertrøje trods et tidstab til rivalerne.

Evenepoel halede 1 minut og 13 sekunder ind på Kuss, som har fået lov til at køre sin egen chance i starten af Vueltaen, selv om Jumbo-Visma også råder over Jonas Vingegaard og Primoz Roglic.

"Det handlede for Kuss om ikke at tabe for meget tid på enkeltstarten, fordi jeg tror, at Jumbo-Visma vil spille spillet med tre kaptajner. Jeg synes, at Kuss gjorde et godt stykke arbejde, og jeg var overrasket, da jeg så hans tider," siger Evenepoel.

Sepp Kuss var en loyal hjælperytter for Jonas Vingegaard, da danskeren tidligere på sommeren vandt Tour de France.

Evenepoel hæfter sig ved forspringet ned til Roglic og Vingegaard efter tirsdagens enkeltstart.

"Jeg har næsten et halvt minut ned til Roglic og over et minut til Vingegaard. Jeg har allerede et godt forspring, men der er stadig meget mere i vente. Det bliver spændende," lyder det fra Evenepoel.

Marc Soler fra UAE er lige nu samlet toer med 26 sekunder op til Kuss.

27 sekunder efter Evenepoel følger Primoz Roglic på fjerdepladsen. Jonas Vingegaard er samlet syver med 1 minut og 13 sekunder op til Evenepoel.

Vueltaen fortsætter onsdag med 11. etape, der indleder fladt, men slutter med en mindre stigning til slut.