Voldsomt uvejr forvandler etape-afslutning i Vueltaen til tragikomisk forestilling

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Voldsomt uvejr forvandler etape-afslutning i Vueltaen til tragikomisk forestilling
Voldsomt uvejr forvandler etape-afslutning i Vueltaen til tragikomisk forestilling
Voldsomt uvejr forvandler etape-afslutning i Vueltaen til tragikomisk forestillingProfimedia
Lennard Kämna blev vinder på den 184 km. lange etape fra Cartagena til Alto Caravaca de la Cruz, hvor arrangørerne havde besluttet at tiden blev målt godt 2 km fra mål grundet et frygteligt uvejr i Spanien.

Derfor var der mere hyggesnak end dramatik over etapens slutning, hvor Jonas Vingegaard kom med favoritterne i mål.

Lennard Kämna blev søndag medlem af den eksklusive klub af cykelryttere, som har vundet mindst én etape i de tre grand tours.

Tyskeren fra Bora-holdet vandt nok en gang ved at køre i udbrud og distancere konkurrenterne, da han klatrede først i mål på 9. etape af Vuelta a España.

Det satte punktum for en noget kaotisk etape, hvor både sidevind og regn skabte kaotiske og noget forvirrende tilstande.

På grund af mudrede veje nær mål blev tiden registreret godt to kilometer fra målstregen, og de største favoritter trillede derfor i samlet flok det sidste stykke i mål.

Førertrøjen sidder fortsat på Jumbo-Vismas Sepp Kuss.

Fra første til sidste kilometer spillede vejret en stor rolle på etapen. Sidevinden skabte store splittelser, da en gruppe på 13 ryttere tidligt rev sig løs. I den sad hele Jumbo-Vismas hold på nær Robert Gesink, og det tvang især Movistar og UAE Emirates på arbejde.

Efter 50 kilometer lykkedes det feltet at hale gruppen ind, og i stedet formåede otte ryttere at komme væk i et mere regulært udbrud.

Iveren efter at hente dem var tydeligvis ikke lige så stor, for undervejs var udbruddets forspring oppe at kysse ni minutter.

Sidevinden lå hele tiden og spøgte, og der var flere gange optræk til splittelser i feltet. Men opdelingen forblev sporadisk. Da favoritterne ramte finalestigningen Alto Caravaca da la Cruz, sad de alle samlet.

Etapesejren kunne de ikke nå, for med et hul på knap fem minutter ved foden af bjerget var udbryderne for langt væk.

Vuelta-ledelsen besluttede med kort varsel at tage tiden godt to kilometer fra målstregen, og den besked så ud til at have nået rytterne.

Det betød ikke det store for udbryderne, som ikke skulle bekymre sig om klassementet. Med Lennard Kämna som en af dem vidste de andre, hvem de skulle kigge efter, men de kunne ikke følge med Bora-rytteren, som kørte over målstregen i ensom majestæt.

Quick-Step satte et hårdt tempo i favoritgruppen for Remco Evenepoel, men det var UAE-rytteren João Almeida og Boras Aleksandr Vlasov, som kørte væk.

Jonas Vingegaard havde svært ved at hænge på frem mod den improviserede målstreg, men tidsforskellene var små.