Hollandsk sejr: Belgisk udbryder indhentet kort før målstregen i kvindernes Tour

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandsk sejr: Belgisk udbryder indhentet kort før målstregen i kvindernes Tour

24-årige Lorena Wiebes tog tirsdag sin professionelle sejr nummer 68.
24-årige Lorena Wiebes tog tirsdag sin professionelle sejr nummer 68.Jeff Pachoud/AFP
Det endte med den forventede massespurt og en sejr til hollandske Lorena Wiebes, da 3. etape af Tour de France Femmes blev kørt tirsdag.

Men det var yderst tæt på, at belgieren Julie Van de Velde var lykkedes med at holde hjem i et soloudbrud.

Hun blev indhentet cirka 250 meter før målstregen, da det jagtende felt havde skruet tempoet afgørende i vejret.

Hollandske Marianne Vos blev nummer to på etapen, mens belgiske Lotte Kopecky blev nummer tre.

Lotte Kopecky beholder føringen i den samlede stilling.

Etapen blev kørt over cirka 147 kilometer fra Collonges-la-Rouge til Montignac-Lazcaux.

Fem mindre stigninger var en del af etapen, men der var på forhånd lagt op til, at det kunne blive en etape for de hurtige afsluttere. Og sådan blev det, selv om det var tæt på, at den forventede drejebog skulle skrives om.

Julie Van de Velde tog nemlig i udbrud og havde oparbejdet et forspring på næsten to et halvt minut. Men da feltet satte tempo på, blev Jumbo-Visma-rytterens forspring barberet ned kilometer for kilometer.

Det lignede længe, at hun ville blive indhentet som forventet, men belgieren kæmpede som en besat og var meget tæt på at holde helt til målstregen.