Lad det være sagt med det samme: Tadej Pogačar er kæmpefavorit til søndagens Liège-Bastogne-Liège, La Doyenne, der afvikles for gang nummer 110 i historien med over 4.000 højdemeter på menuen for de 175 startende ryttere.
Sloveneren har nærmest været ustyrlig i denne sæson og står noteret for hele seks sejre på blot ni løbsdage, herunder en gigantisk solosejr i Strade Bianche, hvor den 25-årige superstjerne kørte alene i over 80 kilometer på de støvede grusveje i Toscana.
Han har vundet det én gang tidligere, i 2021, mens det i seneste sæson blev en decideret træls oplevelse for UAE Team Emirates-rytteren, der sammen med danske Mikkel Frølich Honoré røg i asfalten i et voldsomt styrt, der kostede sloveneren et brækket håndled og danskeren en slem hjernerystelse.
Men selvom Pogačar er den suverænt største favorit, så skal man ikke lade sig snyde af Mathieu van der Poels profil. Hollænderen er en større rytter, der uomtvisteligt har større risiko for at komme til kort på de mange stigninger i søndagens monument, men i lignende løb har hollænderen tidligere bevist sit værd.
For eksempel har han i sin hidtil eneste start i Liège-Bastogne-Liège en flot sjetteplads at fremvise. Dengang, i 2020, var det kun en eksklusiv gruppe på fem ryttere – Primož Roglič, Marc Hirschi, Tadej Pogačar, Matej Mohorič og Julian Alaphilippe – der krydsede målstregen før van der Poel, der 14 sekunder senere vandt spurten om sjettepladsen foran blandt andre Michael Woods og Tiesj Benoot.
Det alene vidner om en rytter, der sagtens kan bide skeer med de voldsomme stigninger i Vallonien, når han først har besluttet sig for at ville det. I seneste weekend måtte van der Poel ganske vist se sig henvist til en birolle i Amstel Gold Race, men spørgsmålet er også, hvor meget en eventuel sejr her fyldte for hollænderen, kontra hvad et monument til samlingen vil betyde.
Og man må ikke tage fejl af van der Poels evne til at klatre. Da Tour Alsace i 2015 blev afviklet, kørte en ung van der Poel lige op med stærke klatrere som Laurens De Plus og Jack Haig på en etape, der havde Grand Ballon som afsluttende stigning.
Hverken sjettepladsen i La Doyenne i 2020 eller andenpladsen på Grand Ballon i 2015 er de eneste gange, van der Poel har bevist sit værd i ekstremt kuperet terræn. Så sent som i seneste sæson kørte hollænderen en solosejr i mål i Baloise Belgium Tour på en enormt udfordrende fjerde etape.
Her var der godt nok tale om en noget kortere etape, end det søndag vil være tilfældet i Liège-Bastogne-Liège – sidstnævnte er 75 kilometer længere – men ovenpå hollænderens nedtur ved VM i Yorkshire i 2019, hvor van der Poel på famøs vis gik sukkerkold, mens han sad i det afgørende udbrud med blandt andre Mads Pedersen og Stefan Küng, har han bevist igen og igen, at distancen ikke længere er noget problem.
Siden dengang er van der Poel nemlig hele 12 gange kørt på podiet i løb på over 225 kilometer, senest med suveræne solosejre i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, ligesom han ved VM i Glasgow i 2023 viste sin udholdenhed på en ekstremt eksplosiv rute, hvor hollænderen fik skovlen under netop Tadej Pogačar.
For at vende tilbage til første sætning, så skal der stadig ikke være nogen tvivl om, at Tadej Pogačar er den helt store forhåndsfavorit, men hvis der skal være lige præcis én mand, der kan udfordre den suveræne slovener, så må det, i Remco Evenepoels fravær, være lige netop verdensmesteren, Mathieu van der Poel.