Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hollænder vinder efter halsbrækkende nedkørsel: Dansk duo holder sig til i Baskerlandet

Andreas Würtz Adamsen
Efter to podiepladser i årets Catalonien Rundt lykkedes det endelig for Ide Schelling tirsdag at tage karrierens første World Tour-sejr.
Efter to podiepladser i årets Catalonien Rundt lykkedes det endelig for Ide Schelling tirsdag at tage karrierens første World Tour-sejr.Profimedia
Mens hollandske Ide Schelling endelig fik sin første sejr i karrieren på cykelsportens højeste niveau, så formåede både Mattias Skjelmose og Jonas Vingegaard at holde sig godt til på tirsdagens etape af Baskerlandet Rundt. De to danskere kom i mål i samme tid som den vindende hollænder på en etape, der bød på en modbydelig nedkørsel kort før mål.

I mange år har Baskerlandet Rundt været kendt for sine vilde veje, små og kringlede, nærmest tenderende til deciderede gedestier, og selvom de slap for de helt smalle veje på tirsdagens etape, den anden ud af i alt seks, så slap rytterne ikke for lidt drama.

Således blev de knapt 194 kilometer fra Viana til Leitza afsluttet med en hæsblæsende og teknisk svær nedkørsel fra Arkiskil-stigning til målbyen, hvor der sågar var indlagt en drilsk rundkørsel ganske få hundrede meter før målstregen.

Det handlede derfor mere eller mindre om at komme først ind i rundkørslen, det gjorde hollandske Ide Schelling, og så kunne den 25-årige Bora-Hansgrohe-rytter ellers række hænderne i vejret og lade sig hylde som etapevinder.

Forsøgt blev der ellers undervejs, forsøgt på at slå et hul og køre alene væk. Naturligvis kørte et udbrud fra morgenstunden, hvori der var flere gengangere fra udbruddet på første etape, mest nævneværdigt baskiske Jon Barrenetxea, der jagtede bjergpoint, men INEOS Grenadiers satte et højt tempo for at indhente udbruddet.

Et sært syn var det således at se mandagens etapevinder, nu i gul førertrøje, tage arbejdshandskerne på ganske tidligt på etapen og tage føringer i feltet. Men hentet, det blev morgenudbruddet altså, og så var det noget overraskende Mikel Landa, der allerede på Saldias-stigningen forsøgte sig med et angreb.

Kort forinden havde ecuadorianske Richard Carapaz, Giro d’Italia-vinderen fra 2019, forsøgt sig uden held, men baskiske Landa fik til gengæld sneget sig væk og holdt feltet stangen i nok kilometer til at snuppe de tre bonussekunder, der var på den indlagte spurt med cirka 30 kilometer til mål.

Også Landa blev dog halet i land, og den afsluttende stigning, i anden kategori, var ganske enkelt ikke hård nok til at gøre nogen forskel. Flere forsøgte, heriblandt Lilian Calmejane og David de la Cruz, men ingen kom væk.

Dermed skulle den teknisk udfordrende nedkørsel fra Arkiskil vise sig at blive vigtig, og her forsøgte den dygtige og modige Alex Aranburu at lave et hul, hvilket dog ikke lykkedes. De to danske klassementshåb, Trek-Segafredos talentfulde Mattias Skjelmose og Jumbo-Vismas superstjerne Jonas Vingegaard, var begge meget opmærksomme og holdt sig tæt til fronten.

Men heller ikke Aranburus halsbrækkende forsøg på et nedkørselsangreb i ægte Matej Mohorić-stil gav pote, og så var chancen der altså pludselig for hollandske Ide Schelling, der flere gange har blandet sig i reducerede spurter, senest i Catalonien Rundt, hvor det blev til både to tredjepladser og en fjerdeplads på etaper undervejs.

Schelling fik bekendt timet sin spurt til perfektion, og dermed kunne hollænderen endelig, endelig fejre sin første World Tour-sejr i karrieren, og i øvrigt sin blot anden professionelle sejr nogensinde, efter han tog sin første af slagsen for to år siden i det schweiziske endagsløb GP Aargau.

Team Jayco AlUlas italienske Matteo Sobrero tog sig af andenpladsen, mens David Gaudu, en af Vingegaards formentlig største konkurrenter i kampen om det samlede klassement, tog fire bonussekunder med sine tredjeplads.

Både Skjelmose og Vingegaard kom i mål i samme tid som dagens vinder, som henholdsvis nummer 11 og nummer 15, og de to danskere ligger således fortsat fint til i klassementet før onsdagens udfordrende etape.

Her venter således 154 intense og kuperede kilometer fra Errenteria til Amasa-Villabano, der afsluttes med en vaskeægte baskisk mur på lidt mere end en kilometer med en gennemsnitlig hældning på 9,4 procent og en modbydelig maksimal stigningsprocent på svimlende 26.