Cavendish vender på en tallerken og fortsætter karrieren: Jagter legendarisk rekord

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Cavendish vender på en tallerken og fortsætter karrieren: Jagter legendarisk rekord
Cavendish vender på en tallerken og fortsætter karrieren: Jagter legendarisk rekord
Cavendish vender på en tallerken og fortsætter karrieren: Jagter legendarisk rekordProfimedia
Mark Cavendish annoncerede under årets udgave af Giro d'Italia, at han efter denne sæson ville indstille sin imponerende cykelkarriere.

Men nu har han vendt cyklen 180 grader.

Den 38-årige britiske sprinter fortsætter karrieren. Det oplyser hans hold, Astana, i en video på den sociale platform X.

Mark Cavendish kommer efter alt at dømme til at sætte alt ind på at sætte rekorden for flest Tour de France-etapesejre.

Det var også målet, da han stillede op ved dette års udgave af verdens største cykelløb, og han var undervejs meget tæt på.

Men da han begyndte at ligne en rytter, der rent faktisk kunne nå de 35 sejre og dermed gå alene i spidsen af rekordlisten, styrtede han og udgik.

Dermed er Mark Cavendish fortsat på 34 Tour de France-etapesejre, og han deler derfor rekorden med legendariske Eddy Merckx.