Oilers tæver Sharks og Flyers afgør kampen mod Canucks på to minutter i anden periode

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Oilers tæver Sharks og Flyers afgør kampen mod Canucks på to minutter i anden periode

Ryan McLeod startede festen for Oilers
Ryan McLeod startede festen for OilersPhoto by Thearon W. Henderson / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Der var fire kampe på menuen i NHL natten til fredag.

Carolina Hurricanes - Montreal Canadiens 5-3

Andrei Svechnikov scorede tre gange, og Jesper Fast lavede to mål, så Carolina Hurricanes med Antti Raanta på mål, kunne slå Montreal Canadiens med 5-3 natten til fredag. Raanta havde 18 redninger for Hurricanes, der stadig er uden danske Frederik Andersen.

Sebastian Aho havde fire assists for Carolina, og Brent Burns tilføjede tre assists.

Mitchell Stephens, Mike Matheson og Josh Anderson scorede for Canadiens, der kom fra en fem dage lang kamppause. Cayden Primeau stoppede pucken 26 gange i sin første kamp mod Carolina.

Vegas Golden Knights - Los Angeles Kings 3-2

Logan Thompson lavede 32 redninger, og kom tilbage efter en skidt præstation senest mod Anaheim, da Vegas Golden Knights stoppede en stime på fire nederlag, ved at holde Los Angeles Kings fra fadet og vinde 3-2.

Jack Eichel, Michael Amadio og William Karlsson scorede for Vegas. Alle mål sat ind i de to første perioder. Veteranen Anze Kopitar lavede et mål og en assist for Kings, og Trevor Moore scorede i tredje periode og skabte spænding om resultatet. Cam Talbot lavede 29 redninger.

San Jose Sharks - Edmonton Oilers 0-5

Zach Hyman, Evan Bouchard og Ryan McLeod lavede hver et mål og en assist i første periode, da Edmonton Oilers tævede San Jose Sharks med 5-0.

Leon Draisaitl og Ryan Nugent-Hopkins scorede også for Edmonton, der afgjorde kampe efter 20 minutter, med 4-0 efter første periode. Stuart Skinner lavede 25 redninger i sin anden shutout i sæsonen og nr. 4 i sin karriere.

San Jose har lukket fire eller flere mål ind i hver af sine seneste seks kampe. Sharks-målmanden Magnus Chrona spillede en periode i sin første NHL-start og reddede otte skud på 12 skud. Han blev efterfølgende afløst af Kaapo Kahkonen.

Vancouver Canucks - Philadelphia Flyers 1-4

Med tre mål på to minutter i slutningen af anden periode, afgjorde Flyers kampen i Vancouver. Egor Zamula, Sean Walker og Joel Farabee stod bag scoringerne, der hjalp Philadelphia Flyers til en 4-1 sejr.

Farabee havde også en assist, og Garnet Hathaway scorede i tredje periode for Philadelphia, som havde tabt to kampe i træk.

Samuel Ersson stoppede 18 ud af 19 skud for Flyers. Carter Hart erstattede Ersson i tredje periode og var perfekt, da han stod over for otte skud.

Teddy Blueger scorede for Canucks, og Casey DeSmith stoppede 21 skud i sin sjette start i karrieren mod Flyers.