Danske Nikolaj Ehlers scorer flot mål og vinder kamp for Winnipeg Jets i overtid

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Nikolaj Ehlers scorer flot mål og vinder kamp for Winnipeg Jets i overtid

Nikolaj Ehlers var meget afgørende for Jets.
Nikolaj Ehlers var meget afgørende for Jets.CHRIS TANOUYE/FREESTYLE PHOTO/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers var lørdag dagens mand i skysovs, da hans hold, Winnipeg Jets, og Ottawa Senators mødtes i et rent canadisk opgør i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Den 27-årige aalborgenser sikrede med et baghåndsskud 4 minutter og 14 sekunder inde i den forlængede spilletid sejren for Winnepeg.

På den måde gjorde danskeren den endelige stilling til 2-1.

Målet er Ehlers' 16. i 44 kampe denne sæson. Han står samtidig noteret for 18 assister, hvilket giver ham i alt 34 pointbidrag for Winnipeg Jets.

Winnipeg Jets rykker desuden med sejren op på en delt førsteplads i Western Conference.

Der har holdet selskab af et andet canadisk mandskab, Vancouver Canucks, som dog har spillet én kamp mere end Winnipeg Jets.