Andersen holder rent bur for første gang i over et år

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Andersen holder rent bur for første gang i over et år

Frederik Andersen havde en god aften i målet.
Frederik Andersen havde en god aften i målet.BRUCE BENNETT/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Den danske målmand Frederik Andersen har holdt rent bur i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, for første gang i over et år.

Det skete i en 4-0-sejr til hans hold, Carolina Hurricanes, over Florida Panthers natten til fredag dansk tid.

Andersen reddede 21 forsøg og har nu vundet tre kampe i streg, siden han for nylig vendte tilbage efter en fire måneder lang pause.

Danskeren blev i november ramt af en blodprop og gjorde først i sidste uge comeback mod Montreal Canadiens.

Andersen kom tilbage med fuld kraft og stod i det opgør for i alt 24 redninger.

Efter comebacket blev den 34-årige dansker endda kåret som kampens "First Star", der kan oversættes til kampens spiller.

Andersens havde senest holdt rent bur mod Tampa Bay 5. marts 2023.

Florida Panthers er nummer ét i Eastern Conference, mens Carolina Hurricanes er nummer fire.

Andersen fik sin NHL-debut for Anaheim Ducks tilbage i 2013/14-sæsonen.

Efter tre sæsoner skiftede han til Toronto Maple Leafs, som han nåede at spille næsten fem sæsoner for, inden turen gik til Carolina Hurricanes i 2021.

Han udtalte efter sit comeback taknemmelighed for at være tilbage på isen.

"Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor begejstret jeg er for at være sammen med holdkammeraterne igen og gøre det, jeg elsker," sagde han.

"Det er sjovt at være en del af træningen og omklædningsrummet igen."